Lyd-Certificering
Tænketankens første møde resulterede i flere mere eller mindre halvfærdige koncepter. Her er de præsenteret i hver sit indlæg.
Flere af grupperne til mødet var inde på en problematik, der har været oppe at vende ved mange lejligheder i mit arbejde i SFØ: Der er generelt et dårligt lydmiljø på caféer og restauranter, hvilket er lidt paradoksalt, da deres formål i princippet burde være at henvende sig til alle sanser og sikre gæsterne en behagelig helhedsoplevelse.
På mødet fandt grupperne på flere løsningsforsalg uafhængigt af hinanden.
En løsning kunne være en form for certificering, hvor uvildige parter afgjorde, om lydmiljøet på det pågældende sted overholdt bestemte objektive standarder, en slags Lyd-smiley. Dette kunne give caféerne en mulighed for at få anerkendelse og dermed positionere sig, hvis de forbedrede de akustiske forhold med en hensigtsmæssig indretning. At foretage denne form for certificering ville imidlertid kræve en del metodisk viden, og i mange tilfælde er ’om der er god lyd’ jo også noget, man afgør helt subjektivt. Måske har vi fx ikke lyst til at tale privat på en helt stille café.
En anden idé, som sigtede på at løse dette problem, var et teknologisk koncept, som gik ud på at bruge lyd i modfase til at danne små lydlommer, hvor folk kunne snakke uforstyrret. Dette kunne både fungere fint til privat samtaler og på udvalgte placeringer ved baren, hvilket ville lette bestillingen og bartenderens/tjenerens arbejdsopgave. En del af denne effekt kan formentlig også opnås via indretning.
Det kræver nok en del research at finde den rette form, men umiddelbart tror jeg, at kunne være et marked for forbedring af lydmiljøet på offentlige steder. I Göteborg har man fx lige afsluttet første case af et projekt, der havde til formål at forbedre lyden på små spillesteder.
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home