Fremtiden og næste møde

Efter pausen tog vi en snak om Tænketankens rolle i Sound Forum og om, hvordan vi gerne så vores møder forme sig i fremtiden.

Generelt var der stemning for en meget konkret kobling til aktiviteterne i SFØ og gerne med direkte cases eller specificerede problemområder. Den generelle stemning var dog også, at det praktiske ikke måtte tage fuldstændig overhånd, og at der skulle være plads mere abstrakte diskussioner, som kunne hjælpe deltagerne til at komme til nye erkendelser.

Der var også efterspørgsel på muligheder for at præsentere egne projekter eller danne nye projekter, som kunne være en del af SFØ. Det første kunne jeg sagtens se som ét blandt flere punkter på en dagsorden, mens det vil kræve, at man på en eller anden måde forholder det til SFØs projektplan og generelle formål. Det er selvfølgelig også muligt at holde møder om emner og aktiviteter uden om SFØ, men så skal aftenens mødeledere nok være andre end undertegnede, hvilket sagtens kan være en mulighed.

Download diskussionen her

På baggrund af mødet sidste onsdag er mit forslag som følger:

Møde i januar med mymusic.dk som case.

1) Velkomst og præsentation af aftenens deltagere.

2) Opslagtavle: Korte præsentationer

3) Inspirationsoplæg om musik/lyd/kultur på Internettet.

4) Overordnet samtale om emnet. Udvikling af idéer til mymusic.dk part I.

5) Pause og networking.

6) Udvikling af idéer part II.

Kom endelig med input.

mymusic.dk

Et af Sound Forum Øresunds interesseområder er formidling af lyd på Internettet, og vi havde i den anledning inviteret Martin Buck fra musikportalen MyMusic.dk.

mymusic.dk står overfor et større omlægningsprojekt idet, at de ønsker at etablere et bredere funderet internationalt site og hertil åbne underafdelinger i Sverige, Norge, Finland og Tyskland. I forbindelse med denne udvikling ønsker de at tilføje nogle nye features, og Martin ønskede i den forbindelse input til fem konkrete udviklingsområder:

1) Interface og lydbehandlingsprogram til online mix og remix.

2) Music Management spil. Her kan man identificere de loyale og kompetente brugere.

3) Interface til test af tracks. Her kan man krydsreferere lyd og genre- /smagspræferencer.

4) Interface, hvor man kan mixe og producere podcasts og videoer

5) Analyseværktøj til multidimensional identifikation af lyd. Hjælp til at finde rundt i juglen af ny musik.

Download Martins oplæg her.

Mod mødets slutning tog vi hul på at diskutere online udveksling af lydfiler.

Download uddrag af diskussionen her.

Sound Days

Til foråret arrangerer vi sammen med Danish Sound Design en stor event bestående af en forskningsorienteret konference og et kunstnerisk arrangement, hvor vi vil arrangere alternative koncerter, udstille lydkunst og i det hele taget tilbyde offentligheden anderledes oplevelser af lyd.

Download en foreløbig projektbeskrivelse her

Innovationsgrupper

En af projektets centrale aktiviteter er at samle de medfinansierende partnere i innovationsgrupper, hvor de i samarbejde med hinanden og diverse eksterne aktører undersøger muligheder for innovativ udvikling indenfor et afgrænset problemområde.

Visuelle og auditive virkemidler

Der ligger en række udviklingsmuligheder i at betragte brugen af lyd i forskellige sammenhænge, hvor vi normalt tager den for givet. Ligeledes kan vores opfattelse af forskellige lydlige indtryk ofte påvirkes ubevidst af diverse visuelle stimuli. Delta og Den Grafiske Højskole har sat sig for at lave en nærmere undersøgelse af sansernes samspil.

Media Art Platform

I samarbejde med Museet for Samtidskunst i Roskilde undersøges mulighederne for at opstille interaktive grænseflader, der via ny medieteknologi kan bruges til at formidle museets dokumentationssamling på nye spændende måder.

Spilbaseret formidling

En af tidens trends er den stadigt stigende brugerinddragelse. I forhold til formidling af musik og lydkunst er det interessant at se, hvordan forskellige spilkoncepter kan indfange hidtil oversete målgrupper. Open Space er i øjeblikket ved at eksperimentere med et spil, der skal formidle komponisten Per Nørgårds værker.

Sensorteknologi og interaktiv lyd

Brug af sensorteknologi nærmer sig for alvor et boom. Den teknologiske udvikling muliggør, at næsten alt materiale kan bruges som interface, og brugeren kan således indgå i stadig mere komplekse dialoger med interaktivt software gennem diverse fysiske objekter, tekstiler og rumlige konstruktioner. Udfordringen er at sætte de rigtige rammer. Lige nu er en gruppe gået i gang med at arbejde med investering af tillid som et centralt tema. En anden mulighed er at samarbejde med Kulturtorvet, der er et byfornyelsesprojekt, der ønsker at lægge hus til en række installationer.

Formidling af lyd på Internettet

Hvis man beskæftiger sig med indspillet lyd, rummer Internettet et væld af distributionsmuligheder, og det er relativt let at gøre sit arbejde tilgængeligt, uanset om man beskæftiger sig med musik, radioproduktion eller podcast. Men hvilke indholdskoncepter og forretningsmodeller er de mest hensigtsmæssige i hvilke sammenhænge? Og hvad er det næste trin i udviklingen?

Lyd i offentlige rum

Stadens offentliga miljöer har länge varit platser för konstnärlig  

utsmyckning. Skulpturer, parker, byggnader och vattenspel kan ses i  

varje stad med självaktning. Den ljudliga och elektroniska konsten är  

dock inte lika närvarande, åtminstone inte vid ett första ögonkast.  

Men flera konstnärliga och arkitektoniska projekt har de senaste åren  

tagit ljud och elektronik till hjälp att skapa upplevelser i  

stadsrummet. Ny teknik skapar möjlighet att "ta med" upplevelser ut  

från särskilda rum till i stort sett vilken plats som helst.

Exempel:

SoundWalk, Pervasive Gaming, Sound installations, Interactive  

installations, Sound parks etc.

Problemformulering:

Utveckla ljudliga produkter, koncept och tjänster som kan spridas och  

användas i stadens rum.

Mål:

- Samla och sprida kunskap genom workshops och seminarier.

- Skapa nätverk och samarbeten mellan olika aktörer inom området.  

samt mellan olika perspektiv (teknologi, arkitektur, konst,  

upplevelseindustri).

- Utveckla kommersiella koncept, produkter och tjänster.

- Utveckla konstnärliga koncept och projekt.

SFØ: Aktiviteter og økonomi

Sound Forum Øresund er et kulturelt, forsknings- og erhvervsorienteret projekt, hvis formål er at sætte fokus på lyd og skabe nye kreative forbindelser mellem regionens aktører indenfor relevante udviklingsområder. Dette skal foregå gennem struktureret sammenkobling af forskellige aktører og facilitering af en række konkrete udviklingsprocesser. Resultaterne er målt i udviklingsprojekter og prototyper afstedkommet mellem regionale aktører, antal publicerede artikler i dagspresse og fagpresse, deltagelsen i udadrettede kulturelle aktiviteter og i kommercialiserede forskningsresultater. Derudover forventes projektet at etablere et varigt forum for regionens lydaktører indenfor både industri og forskning.

Aktiviteter

Aktivitet 1: Kortlægning/analyse/research, 18/9 2006 – 31/8 2007

Regionens lydaktører kortlægges. Herunder indgår analyse, rapportering og visualisering af samarbejds- og udviklingsmuligheder.

Aktivitet 2: Innovationsgrupper/prototypeudvikling, 1/10 2006 – 15/10 2007

Denne aktivitet tillægges meget fokus i starten for at styrke værdiskabelsen internt som eksternt.

• Innovationsgrupper. Partnerne danner mindre innovationsgrupper med fokus på udvikling af nye koncepter for oplevelser af lyd, herunder forskning, produkter og lydservices. Det skal være muligt for partnerne at deltage med ikke-kommercielle mål som fx at lave udstillinger og skrive artikler.
• Tænketanken. Unge, studerende og andre entusiaster i Danmark og Sverige samles til at generere idéer og til at eksperimentere med arbejdsprocesser. Her afprøves og analyseres problemstillinger og teknikker. Tiltaget tjener desuden som basis for rekruttering til projekter.
• Erhvervskontakt. Afsøgning af eksterne behov. Som del af kortlægningen finder vi cases, behov og muligheder hos aktører i branchen og bruger dem som udgangspunkt for udviklingsarbejdet.

Aktivitet 3: Markedsføring rettet mod andre brancher, 15/11 2006 – 31/12 2007

En række workshops, udstillinger, seminarer og artikler formidles mod private virksomheder for at øge deres kendskab til projektets partnere og realisere forskningsresultaternes kommercielle potentiale.

Aktivitet 4: Forretningsudvikling og matchmaking 1/1 2007 - 31/12 2007

Nogle af forskningsresultaterne kommercialiseres gennem skabelse af nye virksomheder og via matchmaking mellem forskere og virksomheder eller virksomheder imellem.

Aktivitet 5: Formidling og spredning af viden 1/10 2006- 31/12 2007

Projektets aktiviteter og resultater skal formidles internt mellem partnere og andre interessenter via blandt andet et webbaseret diskussionsforum. Der vil desuden foregå en udadrettet kommunikation henvendt mod den bredere befolkning for at øge det generelle kendskab til projektet og regionens lydaktører.

Økonomi

Sound Forum er et Interreg. III projekt, og økonomien fungerer således, at halvdelen af projektets samlede budget er bundet op i partnernes arbejdstimer, mens den anden halvdel modfinansieres af EU. Dette betyder, at afviklingen af partnernes arbejdstimer udløser udbetalingen af et tilsvarende beløb til projektet.

Medejerskab

Partnerne i Sound Forum Øresund har medejerskab i puljen af økonomiske midler, og de kan få hjælp til at realisere relevante aktiviteter, der passer ind i de overordnede målsætninger. Dette indbefatter tilskud til særlige projekter og arrangementer, som kræver leje af udstyr og lokaler, indkøb af udstyr, udgifter til fx udenlandske gæsteforelæsere og andre specialisters honorarer eller transport/opholdsomkostninger.

Hertil kommer selvfølgelig muligheden for at møde hinanden, styrke netværk og realisere fællesarrangementer. Som en del af dette forbindes partnere også med aktører fra kultur- og erhvervsliv, hvilket kan give nye idéer til eller perspektiver på forskning, undervisning og udvikling.

Fordeling af midlerne

Som tommelfingerregel kan man sige, at jo flere partnere der deltager i en aktivitet, og jo flere timer de registrerer i projektet, jo flere penge har man til sine aktiviteter. Et andet vigtigt kriterium er graden af relevans i forhold til de planlagte aktiviteter og indfrielse af projektets resultatkontrakt.

Decembermøde i Tænketanken

Onsdag den 13. december dannede lobbyen på PLEX endnu engang rammen om et møde i Tænketanken.

Kort fortalt er Tænketanken et appendiks til innovationsprojektet Sound Forum Øresund (læs mere her: http://www.diginet.org/soundforum), hvor lydentusiaster uden for den formelle partnerkreds kan bidrage til projektet og være med til at forme udviklingen. Tænketanken fungerer desuden som et uformelt forum, hvor folk med en særlig interesse for lyd kan mødes, diskutere, networke og udveksle viden og idéer.

De fremmødte denne onsdag var:

Jakob Thorkild Overgaard, Søren Holme Hansen, Jonathan Aardestrup, David Stjernholm, Torben Sangild, Lars Meiling, Martin Buck, Rasmus Holmboe, Halfdan Mouritzen, Trine Friis Sørensen, Morten Jaeger, Mathias Holmberg og Martin Swanholm.

Aftenen forløb nogenlunde sådan her:

1) Alle gav en kort præsentation af sig selv. Vi fangede desværre ikke denne del på video, men vi har besluttet os for at lave en samlet liste med kontaktinformationer og en kort beskrivelse af Tænketankens medlemmer. Oplysningerne sendes til: morten@diginet.org. Man må naturligvis også gerne være på et lidt mere anonymt niveau.

2) Morten Jaeger gav en kort introduktion til Sound Forum Øresunds formål og aktivitetsplan og fortsatte derefter med at fortælle lidt nærmere om projektets formelle rammer; herunder om hvordan Tænketankens medlemmer og andre relevante personer og projekter kunne kobles til de formelle partnere og i det hele taget passes ind i økonomien og de planlagte aktiviteter.

3) Hefter fulgte en gennemgang af projektets aktuelle status og forestående planer, og Morten forsøgte efter bedste evne at skitsere dem på et stort håndtegnet kort.

4) Et af Sound Forum Øresunds interesseområder er formidling af lyd på Internettet, og vi havde i denne anledning inviteret Martin Buck fra musikportalen MyMusic.dk til at fortælle om deres forestående udviklingsplaner. Martin havde hertil specificeret fem udviklingsområder, han gerne ville have idéer og input til.

5) Ca. midt på aftenen holdt vi en længere pause for at give deltagerne en chance for at tale sammen udenom de planlagte overskrifter. Vi benyttede desuden lejligheden til at forsøge en slags kortlægning af medlemmerne og deres interesser som en slags målgruppeundersøgelse i forhold til kommende temaer for møder og i det hele taget for at se, hvordan gruppen kunne samles om forskellige aktiviteter.

6) Efter pausen have vi en længere diskussion af Tænketankens formål, dens rolle og indflydelse i Sound Forum Øresund, og omkring hvilke typer møder, vi kunne tænke os at holde i fremtiden.

7) I den sidste halve time begyndte vi at udveksle idéer og viden i forhold til nogle af mymusic.dk´s planlagte udviklingsområder.

De følgende indlæg vil henvise til nogle af programpunkterne og linke til videoklip. Vi håber, at I vil kommentere, hvor I finder det relevant.

FAQ

Vil vi få mulighed for at præsentere os for hinanden?

Morten: Det er helt oplagt at give tid og plads til, at folk kan blive præsenteret for hinanden, og jeg er ved at udtænke, hvordan det kan lade sig gøre, uden at det koster hele aftenen. Gode forslag modtages med kyshånd.

Vil der være mad?

Morten: Jeg har endnu ikke besluttet, om der skal være mad. I forhold til lokaler og faciliteter kan det godt blive bøvlet med for megen mad, men når vi nu inviterer til kl. 19 må vi enten forudsætte, at folk har spist aftensmad eller diske op med et eller andet, som man kan klare sig på en hel aften. Det bliver til gengæld lidt dyrt samt tids- og opmærksomhedskrævende. Jeg overvejer lidt at rykke arrangementet til kl. 20 og levere kage, øl, chips og den slags. Kommentarer?

Hvordan hænger mødet sammen med projektets andre aktiviteter?

Morten: Den seneste udvikling i Sound Forum Øresund tegner godt for mulighederne for at inddrage Tænketanken meget aktivt. Vi skal indenfor den allernærmeste fremtid iværksætte to innovationsprojekter, der kræver hjælp til konkret konceptudvikling i forbindelse med alternativ formidling af kunstmusik, lyd- og performancekunst. Derudover har jeg et par andre planer i støbeskeen, så hvis folk er åbne for at blive fodret med opgaver, er der en del konkret at se til. Hvis flertallet hellere vil mødes indgå i teoretiske diskussioner, kan vi måske anvende vores aktiviteter i forbindelse med udvikling af indholdsformater til podcasts og lignende, da dette kunne være en case i auditiv formidling.

Idéerne

Dagens udvikling bød på idéer, der spændte fra lavt hængende kommerciel frugt til svævende ballonbolde i væsentlig tyndere luftlag. Her er et par øjebliksbilleder.

Fødselsdags-sing-a-long

Henriette, Mathias og Magnus pitcher en idé til en online service, hvor man kan indspille fødselsdagshilsner. Man kan indspille sange til et grundtrack, der ligger på Internettet og lægge stemmer lag på lag. Når en hel gruppe venner har sunget, kan man sende fællessangen som et slags lydpostkort på mail eller lignende. Idéen er inspireret af en gammel service fra Interflora, hvor man for 50 kr. kunne indsynge fødselsdagssange via telefonen. Et spin-off på idéen var Karaoke på Internettet.

Audio Song Battle

Anders-Petter, Bo og Karsten udvikler et lille spil, hvor man kæmper mod hinanden via forskellige pods med udveksling af musik, billeder og ikoner. Reglerne er vist ikke helt tydelige, men grundidéen handler og at logge ind i andres samlinger og have en form for meningsudveksling.

Animal Farm

Magnus og co. trækker ordet ”landbrug”. I stedet for at behandle abstrakte facetter af konceptet som ”opdyrkning”, ”økosystem” eller lignende vælger gruppen af tage konceptet bogstaveligt

og udvikler et meget specielt læringsspil, hvor børn lærer noder via et scenarie med dyr på en bondegård. Henriette og Mathias twister idéen flere gange og kommer blandt andet på et koncept med helende musik for dyr. En anden idé handler om en repræsentation af en bondegård, der fungerer som uforudsigeligt adaptivt interface for komponister, som søger inspiration i tilfældigheder og kaotisk dynamik. Jeg kommer til at tænke på Davids optræden på Opuzone, hvor han holdt et forrygende sjov med samplede bondegårdslyde.

360 degree puzzle

Bo og co. udvikler idéen til en særlig nyhedstjeneste, der fanger udsendelser på tværs af medier og samler indslag, som brugeren finder interessante. Det er lidt sent på dagen, og holdet har ikke mange notater, men Karsten, Anders-Petter og Bo stemmer i med de sidste kræfter.

Se videoen med sidstnævnte præsentation.

Processen

Fredag den 3/11 afholdt Sound Forum Øresund workshop for partnerne.

Første del af dagen gik med, at partnerne præsenterede sig selv samt deres nuværende og forhåbentlig fremtidige projekter.

Herefter gik vi videre til en brainstorm, hvor vi skulle udvikle nye musikalske formidlingskoncepter inspireret af et oplæg om lydens eksistens som både objekt og proces (Se denne refleksion i et tidligere indlæg). Formålet var at afsøge nye services for interaktive oplevelser af lyd, og vi søgte inspiration til nye twist på idéerne i spilkoncepter og i forretningsmodeller.

Brainstormen startede med nedskrivning af iagttagelser på post-its ud fra kategorierne:

Lyd som objekt, lyd som proces, forretningsmodeller, spilkoncepter.

Herefter kombinerede vi sedler fra hver kategori ud fra følgende procedure:

1) Træk et ord fra bunken ”Lyd som objekt”.

Hvad er konceptet? Overvej kendetegnende træk. Hvilke associationer og igangsætter ordet?

Skift abstraktionsniveau: Op (hvad er det et eksempel på), Ned (giv et eksempel på dette).

2) Træk et ord fra bunken ”Lyd som proces”.

Følg samme procedure.

3) Kombinér de to koncepter og find på nye idéer. Hvordan kan de kendetegnede træk kombineres?

4) Træk et ord fra bunken ”forretningsmodeller”. Hvordan kan dette ord give jeres idé et nyt twist?

5) Træk et ord fra bunken ”spilkoncepter”. Hvordan kan dette ord give jeres idé endnu et twist?

6) Start forfra.

Se videoen, hvor reglerne gennemgås via et par eksempler.

Videoklip: Partnerne har ordet

En del af workshoppen fredag den 3/11 gik med, at de fremmødte partnere fremlagde deres idéer og planlagte projekter, så vi kunne identificere, under hvilket rammer det er muligt fremover at skabe konkrete samarbejder om udvikling og innovation.

Her følger links til videoklip med korte udpluk af dagens præsentationer og diskussioner.

Morten Søndergaard fra Museet for Samtidskunst fremlægger projektet Medie Art Platform, der handler om at skabe en alternativ formidling af museets samling vi nye distributionsmedier.

Download

Han følger op med en beskrivelse af museets Mediatek, som er endnu et nyt tiltag. Her skal flere rum i museumsbygningerne bruges som pit stops, der måske kan vise prototyper på forskellige grænsefladedesigns.

Download

Anders-Petter Andersson fremlægger idéer til projekter omkring sensorteknologi. SFØ har flere delprojekter i støbeskeen indenfor dette felt, og vi glæder os, til der er lidt mere konkret at fortælle.

Download

Karsten Vestergaard fortæller om Den Grafiske Højskoles interesser. Skolen er ved at lave en ny uddannelse i interaktivt design og er ved at opkvalificere deres lydkompetencer.

Download

Jakob Goetz fortæller om Open Space, der er et nyt formidlingskoncept under Dacapo Records.

Open Space skal være en Internetplatform, der er med til at sikre og dokumentere kompositioner, der er en del af vores kulturarv. Herunder overvejes både spilbaseret formidling og en form for kortlægning.

Download

Download

Sine Tofte Hannibal fortæller om festivalen Sound Around, som kommer til at foregå til oktober næste år.

Download

En af dagens præsentationer udløser en spontan brainstorm over internationale events med fokus på lyd.

Download

Lyd: Et objekt eller en proces?

Lyd kan både opfattes som et objekt og som en proces. På det mindste tidslige plan opfatter vi lyd som en enkelt størrelse udtrykt i begreber som fx et klik, et suk, et brag, et knirk osv., men der også klart, at enhver lyd har en varighed, som står i relation til de lyde, der måtte komme før eller efter. Inden for et kort tidsperspektiv kan lyden af en tromme opfattes som del af en rytme. I et andet perspektiv kan samme lyd ses som en historisk reference og således indskrive sig i en tradition.

Oplevelsen af musik som enten objekt eller proces er præget af kulturelle trends, der konstant sætter nye rammer om den.

I Vesten ses musik i mange sammenhænge som et eller flere objekter, der afgrænses med passende navne og begreber og fastholdes i bestemte former fx på papir eller på bånd. Når musikken er et objekt, kan man have rettigheder til ’sin egen’ musik som komponist eller som forbruger. Rettighederne afhænger af kulturel eller økonomisk sammenhæng og forståelsesramme, og Wagners opera kan også ses som orkestrets indspilning i dirigentens fortolkning, som pladeselskabets produkt og som forbrugerens cd, etc.

Som kontrast eksisterer musik også som proces. Den er konstant i fluks og kan ikke fastholdes i en komplet form. En proces deles ofte af flere i et socialt sammenhold: Et band der improviserer, en folkemusikalsk tradition eller en national musikstil. Her opleves ejerskabet i højere grad som værende fælles og derfor også som afhængigt af gruppens afgrænsning og indbyrdes kommunikation.

Oplevelsen af musik er også afhængig af mediering. Livemusik opfattes typisk som en proces. Musikken bæres i kroppen, fremføres i nuet, fællesskabet er fysisk til stede, og man er således også fælles om at huske traditioner og udføre ritualer. Også den noterede musik danner basis for performance, men her har musikken desuden en mere objektiv status som ren idé. Optaget musik gør straks sagerne mere komplicerede, da den her har flere anvendelsesmuligheder og kan ejes af flere aktører med forskellige både ophavs- og forbrugsrettigheder. Optagelser kan lagre en performance, så vi kan dyrke den fysiske præstation og tilstedeværelse uafhængigt af tid og sted, samtidig med at musikken kan bevare en status som idé eller værk. Tænk fx på Sgt. Pepper.

Den digitale udvikling har åbnet nye muligheder og tvunget virksomheder til at sætte nye rammer om oplevelsernes værdi. Det er i dag relativt billigt at producere musik, og distributionen af den kan flyde direkte fra producer til forbruger. Denne demokratisering af produktionsfaciliteter og mediekanaler gør det sværere at skelne mellem produktion og forbrug, hvilket fx kommer til udtryk i de store portaler som MyMusic og MySpace, hvor selv de mindste og mest obskure projekter kan lægge materiale ud til alle. I dag kan den mest menige forbruger selv producere kulturelle objekter. Dette blev allerede muligt med kassettebåndoptageren og fotokopimaskinen, men især den CD, DVD og Internettet muliggør en hurtig, billig og eksakt kopiering af alle former for digital information. Det bliver sværere at sætte rammer, så musikken holdes i sin form som objekt.

Tidligere tiders forretningsmodeller har bygget på principper som udbud og efterspørgsel, men nye muligheder rejser nye spørgsmål: Hvordan kan det færdige værk opfattes som værdifuldt, hvis det er fuldt ud tilgængeligt for alle, gratis og let at kopiere og slette? Mister musikken noget af sin oplevede værdi, når den ikke er eksklusiv? Og mister ophavsmanden sin status, når han ikke kan håndhæve sine rettigheder?

Svaret synes at være, at nutidens musikydelser i højere grad er udformet som en proces, der inddrager forbrugeren som fx sanger i Sony Playstations karaokespil Singstar eller som radiotilrettelægger på Pandora.com. Objektet er her et kommercielt produkt, der i stedet for at være et sluttet, fuldstændigt værk i højere grad optræder som en platform for forbrugeren, der gennem sin egen kreative proces selv står for en del af den musikalske skabelse.

Dette åbner for endnu flere spørgsmål:

Er nutidens musikalske objekt i højere grad et åbent objekt, der ikke direkte viser ophavsmandens kreativitet men derimod brugerens? Er fremtidens musikalske produktion i højere grad at sammenligne med spildesign, som skal bedømmes på helt andre præmisser end den gængse værkopfattelse? Inden for spildesign er tommelfingerreglen ”low threshold – high ceiling” (let tilgængeligt men med plads til stor kompleksitet), men hvordan hænger det sammen med den eksklusivitet, der traditionelt knytter sig til musikkulturens anerkendelse af den ægte fan eller kender? Hvordan vil disse produkter se ud?

Hvis nogen har bud på fremtidige services, eksempler på nuværende tilbud i samme kategori eller bare en kritik af dette indlæg, er jeg meget lydhør. Fremtidens formidling af musik står højt på dagsordnen i projektet i disse dage.

Workshop i Malmø

Fredag den 3/11 lagde vores svenske afdeling på Minc (www.minc.se) hus til efterårets anden workshop for projektets partnere. Workshoppen havde som sidst deltagere fra vidt forskellige institutioner, men fredagens møde var især kendetegnet ved et stort fremmøde af folk med interesse for formidlingsformer bl.a. indenfor kunstverdenen, og det gav anledning til en del snak om, hvordan lyd opleves via forskellige grænseflader.

Mødets deltagere var:

Anders-Petter Andersson fra Interactivesound.org, Högskolan i Kristiansstad og Lunds Universitet.

Morten Søndergård fra Museet for Samtidskunst.

Jakob Goetz fra Open Space ved Dacapo Records

Bo Reimer og Magnus Andersson fra Malmö Högskolas afdeling for Konst, Kultur och Kommunikation (K3).

Karsten Vestergaard fra Den Grafiske Højskole.

Henriette Moos, Mathias Homberg og undertegnede fra Sound Forum Øresund / Diginet Øresund.

Foruden projektets faste partnergruppe deltog Sine Tofte Hannibal fra festivalen Sound Around, hvor også Jakob Goetz og Mathias Holmberg lægger en stor indsats.

Situationen i Sound Forum Øresund er, som det ser ud nu, at de forskellige interesser er ved at samle sig i to spor, som helt sikkert kan være i dialog, men som også kommer til at starte to forskellige steder.

• Samspillet mellem auditive og visuelle virkemidler. Her bliver de første skridt at sammenligne eksisterende teori, foretage tests og udvikle cases.

• Spilbaseret formidling af lyd i kunstneriske former. Her skal ”spil” forstås i sin bredeste betydning, og opgaven bliver i første omgang at finde på koncepter for, hvordan publikum via en bestemt grænseflade og bestemte regler kan få en medrivende og interaktiv oplevelse af fx musik og lydkunst. Dette kunne være en case under første punkt.

På workshoppen i fredags var der sat en del tid af til at høre om partnernes forskellige nuværende og kommende projekter, og den egentlige idéudvikling var henvist til en lidt mindre plads sidst på eftermiddagen. Det blev dog her klart, at aktiviteterne ved sidste workshop og i Tænketanken havde hjulpet os til at udvikle nogle virkelig gode nye procesværktøjer, som jeg glæder mig meget til at slippe løs på en mere konkret udviklingsopgave.

Måske kan disse danne udgangspunkt for en dag med diskussion og udvikling i Tænketanken, hvor vi finder på idéer til spilbaseret/interaktiv formidling af lyd?

Spirituelle koncepter

Konceptudviklingen indeholdt flere spirituelle indslag.

Blandt andet kom en af grupperne frem til konceptet mobilbøn, men det viste sig hurtigt ikke at være en særlig ny idé, da fx den katolske kirke allerede leverer en podcast med prædiken.

Der er dog stadig noget fascinerende i, at lyd kan skabe rum og tilmed hellige rum. Lidt i familie med denne idé var konceptet Grædende Skulptur, der, som det fremgår af navnet, gik ud på at have en installation beståede af et grædende hoved eller lignende akkompagneret af lyden af gråd og salte tårer. Installationen kunne eventuelt stå i et hospital eller på andre steder, hvor folk havde brug for at ritualisere deres sorgbearbejdelse og opnå en form for følelsesmæssig renselse. Idéen har en klar kunstnerisk vision som oplevelse og som kommentarer til det moderne aftraditionaliserede samfund, mens det måske er sværere t få øje på det kommercielle potentiale. Til gengæld må man sige, at selve det lydlige aspekt af skulpturer og lignende sagtens kunne udforskes nærmere og trække noget fra den distance, man indimellem kan føler, når man betragter diverse formgivninger i marmor og ler.

Sidst men ikke mindst er jeg nødt til at fremhæve det meget spændende koncept: Spøgelsernes resocialisering i den digitale tidsalder.

Kort sagt gik idéen ud på en slags antikvering af den støj, man oplever, hvis man tuner sin radio ind mellem kanalerne på FM-båndet. Gruppen havde opfundet en form for nøglering, der kunne formidle denne specielle radiotomrummets støj til unge nysgerrige og lidt ældre nostalgikere.

Nøgleringen skulle ikke blot indeholde et sample men en reel scanning af et frekvensområde, og lytteoplevelsen skulle på én gang formidle trygheden ved det gammelkendte og utrygheden forbundet med chancen for pludselig at støde på paranormale eksistenser. I første omgang havde vi at gøre med et produkt, der kunne tillægges følelsesmæssige værdier, og som formentlig ville henvende sig til en smal men kulturelt dannet målgruppe – måske lidt på linje med vinylentusiaster eller andre vintagedyrkere.

Idéen om at søge i æteren gav dog også anledning til en række mere kommercielle idéer. Måske kunne man lave en klub, der mødtes på bestemte frekvenser og lod folk vide, hvis der var klubmedlemmer i nærheden. Ud af dette koncept sprang idéen om individuelle profiler, og vi bevægede os ud i en brainstorm om fysisk kontakt med MySpace-venner, dating, Gay-dars, osv. Der skulle efter sigende eksistere services i Japan, hvor man kan få oplyst personlige oplysninger om forbipasserende, hvis de vel at mærke er medlemmer og har gjort oplysningerne tilgængelige.

Lige nu er min fornemmelse, at idéen ikke er landet helt, og at den stadig svæver rundt mellem spøgelserne i æteren, men jeg tror, at endnu en brainstorm over dette koncept vil kunne tune os ind på noget rigtig spændende.

Døvealarm

Tænketankens første møde resulterede i flere mere eller mindre halvfærdige koncepter. Her er de præsenteret i hver sit indlæg.

Lyd har en særlig evne til at afbryde, og de fleste advarselsalarmer benytter derfor lyd frem for en visuel henvendelsesform, men hvordan ser det ud for døve? Kan man lave en alarm, der skaber dybe vibrationer som en alternativ udgave af vibratoren i vores mobiltelefon?

Under vores samtaler om denne idé kom vi også til at overveje, hvor alarmsignalet sendes hen. Alarmen skal selvfølgelig henvende sig til den døve, der er i fare, men måske kunne den også sende en besked til naboer og pårørende, lige som visse tyverialarmer sender beskeder til både abonnent og vagttjeneste. Vi ved ikke helt, hvad der findes på markedet i forvejen, men hvis vi krydstjekker diverse alarmservices, vil der måske åbenbare sig nye muligheder for at sende de rigtige beskeder til de rigtige folk på den rigtige måde.

Og om lidt er kaffen klar…

Tænketankens første møde resulterede i flere mere eller mindre halvfærdige koncepter. Her er de præsenteret i hver sit indlæg.

Det er et problem på flere arbejdspladser: Man sætter en kande kaffe over, og bevæger sig tilbage på sin pind for lige at besvare et par mails. Når man få minutter senere igen står i køkkenet, er kaffen drukket eller hældt over i en kande og hevet ind i et hemmeligt mødelokale for specielt indviede medarbejdere.

En af grupperne i Tænketanken mente, at dette kunne undgås med en ny type kafemaskine, der spillede en melodi, når kaffen var klar, og som desuden tillod brugerne at have personlige profiler, så det var tydeligt, hvem signalet var henvendt til. På denne måde var det også muligt at have små kaffeklubber og fællesskaber med delte lyde og signaler.

Denne idé kunne naturligvis overføres til en lang række andre apparater, der naturligt skabte ventetid og kødannelser, og den kunne på lignende vis danne sociale sammenhold.

Under en lidt mere løssluppen snak om idéen kom vi også til at overveje konceptet som et projektledelsesværktøj, hvor chefen hørte en selvvalgt jingle, når den ansatte meldte en bestemt opgave løst. Hvem ville fx tøve et øjeblik med at afbryde sit barns skolekomedie med introen fra ”Eye of the Tiger”, hvis den store Japan-kontrakt var gået igennem, eller for hver gang der blev scoret i FCK-kampen?

Lyd-Certificering

Tænketankens første møde resulterede i flere mere eller mindre halvfærdige koncepter. Her er de præsenteret i hver sit indlæg.

Flere af grupperne til mødet var inde på en problematik, der har været oppe at vende ved mange lejligheder i mit arbejde i SFØ: Der er generelt et dårligt lydmiljø på caféer og restauranter, hvilket er lidt paradoksalt, da deres formål i princippet burde være at henvende sig til alle sanser og sikre gæsterne en behagelig helhedsoplevelse.

På mødet fandt grupperne på flere løsningsforsalg uafhængigt af hinanden.

En løsning kunne være en form for certificering, hvor uvildige parter afgjorde, om lydmiljøet på det pågældende sted overholdt bestemte objektive standarder, en slags Lyd-smiley. Dette kunne give caféerne en mulighed for at få anerkendelse og dermed positionere sig, hvis de forbedrede de akustiske forhold med en hensigtsmæssig indretning. At foretage denne form for certificering ville imidlertid kræve en del metodisk viden, og i mange tilfælde er ’om der er god lyd’ jo også noget, man afgør helt subjektivt. Måske har vi fx ikke lyst til at tale privat på en helt stille café.

En anden idé, som sigtede på at løse dette problem, var et teknologisk koncept, som gik ud på at bruge lyd i modfase til at danne små lydlommer, hvor folk kunne snakke uforstyrret. Dette kunne både fungere fint til privat samtaler og på udvalgte placeringer ved baren, hvilket ville lette bestillingen og bartenderens/tjenerens arbejdsopgave. En del af denne effekt kan formentlig også opnås via indretning.

Det kræver nok en del research at finde den rette form, men umiddelbart tror jeg, at kunne være et marked for forbedring af lydmiljøet på offentlige steder. I Göteborg har man fx lige afsluttet første case af et projekt, der havde til formål at forbedre lyden på små spillesteder.

http://www.svd.se/dynamiskt/noje/did_9490900.asp

Kort om arbejdsprocessen

Nogle af Tænketankens medlemmer har givetvis tidligere prøvet at arbejde i diverse strukturerede udviklingsforløb, men for andre har lørdagens forløb sikkert også føltes noget mystisk og fremmed. Her er en lille gennemgang, der forsøger at indfange, hvad der skete. Måske kan vi sammen bidrage med efterfølgende refleksioner over forløbet.

Vi startede med at præsentere projektet og dagens program. Deltagerne var fra starten blot udstyret med et navneskilt, og de fik ikke nogen egentlig mulighed for at præsentere sig i plenum. Denne relativt anonyme form var ikke ubetinget populær hos alle deltagere, men vi havde valgt at køre det første arrangement sådan for at holde fokus på dagens aktiviteter frem for diverse networking-aftaler, og for at folk ikke blot skulle dukke op, udveksle kontaktinformationer med dem, de fra starten fandt umiddelbart interessante, og så aldrig dukke op igen.

Efter introduktionen så programmet nogenlunde således ud:

1) Fælles brainstorm på post-its ud fra temaet ”Oplevelser af lyd”
Deltagerne nedskrev eksempler på forskellige oplevelser af lyd i kategorierne:
Irriterende lyde; Lyde forbundet til produkter, steder og begivenheder
Følelsesladede lyde; Lyde der udtrykker fællesskaber. Lyde i samspil med andre sanser.
Til sidst lavede alle hver en bunke med tilfældige ord.

2) Gruppearbejde: Sortering
Deltagerne blev delt op i grupper, hvor de på skift fremlagde deres sedler og klistrede dem på et stort stykke papir. Undervejs skulle de associere idéerne med hinanden, så de samlede sig som formationer på papiret. Herefter skulle de opdele formationerne tematisk i bunker og vælge en prioriteret rækkefølge for, hvilke bunker de først ville arbejde med. Til sidst kunne grupperne frit bytte bunker og medlemmer.

3) Gruppearbejde: Konceptudvikling
Nu skulle grupperne udvikle nye koncepter for oplevelser med lyd i centrum. De nye grupper fik hver en procesansvarlig, der skulle sørge for, at gruppens mellemtider blev overholdt. Processen var her, at holdet trak to sedler fra samme bunke + en seddel med et tilfældigt ord og så, hvilke associationer det gav. Herefter skulle de finde på forskellige koncepter. For hver klar idé udfyldte de denne konceptbeskrivelse:

Arbejdstitel:
Hvilke ord eller cases ledte frem til dette koncept?
Hvad er konceptet? / Hvordan virker det?:
Hvad er dets værdi? / Og for hvem?:
Lav en simpel skitse

Denne procedure blev gentaget flere gange, indtil der var ca. 15 minutter tilbage.
Til sidst valgte hver gruppe 2-3 koncepter og udfyldt en uddybende konceptbeskrivelse for hver af dem. Denne var af lidt mere evaluerende karakter:

Hvor mange har nytte af det? / Og hvordan?:
I hvilket omfang bidrager det til deres liv?:
I hvilket omfang er det nyt og ikke bare konventionel viden?:
Fordele, fejl/begrænsninger og idéer til at omgås fejl/begrænsninger:

4) Fremlæggelse.
Arrangementet blev afsluttet af fælles fremlæggelser, hvor grupperne præsenterede deres bedste idéer, og hvor vi i plenum overvejede, hvad de krævede af resurser, hvad der kunne være af spin-offs, og hvad der ville være næste skridt, hvis de skulle realiseres. I de fleste tilfælde var der brug for research i forhold til udbuddet af eksisterende tilbud.

Vi regner med at lave et indlæg for hver idé, men det kunne være spændende, hvis nogen havde lyst til at kommentere dette indlæg og være med til at evaluere lidt på arbejdsprocessen.