Workshoppen: Motivation, mål og resultater

September var min første hele måned som projektleder. Det var en måned med mange møder med finansierende partnere, der hurtigt viste sig at være en gruppe ret forskellige mennesker med mindst lige så forskellige mål med projektet eller idéer om, hvad det hele gik ud på. Dertil kom, at de fleste sad i meget forskellige ansættelsesforhold på forskellige institutioner, som havde hver deres dagsordner, strukturer og muligheder. Foruden de finansierende partnere, der primært var tilknyttet offentlige institutioner indenfor forskning og formidling, ventede forude et felt af mulige eksterne partnere, der kunne være alt fra store elektronikproducenter til små, excentriske kunstnere.

Min opgave, som i al sin enkelthed gik ud på at få disse ulige størrelser til at spille sammen, syntes til tider frustrerende uoverskuelig, men efterhånden som jeg nåede igennem møderne, blev det gradvist tydeligt, hvordan alle trods forskellige dagsordner delte den samme passion: En fascination af sanselighed og en nysgerrighed omkring netop lydens evne til at nå vores bevidsthed på sin egen særlige og indimellem helt mystificerende måde. Enhver kontakt, jeg fik, bød på nye overraskelser og tusind ting, der skulle forklares, men de mange samtaler bød også altid på nye indsigter og inspiration. Jeg blev efterhånden klar over, at partnerne i praksis ville kunne arbejde sammen uden egentlig at flytte sig ret langt fra deres egne interesseområder, og jeg begyndte at håbe på, at de, så snart de sad i samme rum, let kunne se, hvordan de kunne inspirere hinanden.

Aktiviteter og mål

Workshoppen den 3. oktober havde titlen ”Rethinking Sound-in-Context” og var centreret omkring to typer aktiviteter:

1) Partnerne skulle møde hinanden personligt og have mulighed for at præsentere deres idéer og projekter.

2) De skulle indgå i en konkret udvikling af idéer og dermed afsøge nye stier og koblinger af interesseområder indenfor området ”lyd i kontekst”.

Udover at styrke kommunikationen og netværket indenfor partnergruppen havde workshoppen også til formål at gøre det klarere for både deltagerne og jeg, hvordan partnernes interesser kunne kobles med hinanden og med andre aktører i projektet.

Resultater

En del af workshoppen var planlagt til at handle om at skue fremad mod mere konkrete projekter, og jeg havde håbet, at arbejdet var endt i etableringen af mindst én decideret vedblivende innovationsgruppe, men dertil var deltagerantallet for sparsomt, og det blev hurtigt klart, at tiden var bedre brugt til andre aktiviteter. Læs mere om deltagerne i indlægget ”Workshoppens deltagere: projekter og mål.”

Det meste af udviklingsarbejde på workshoppen udspillede sig på et relativt abstrakt idéplan. Der blev derfor ikke udtænkt helt endelige, flyvefærdige koncepter foruden de, som deltagerne havde forberedt på forhånd, men det var tydeligt, at de ikke havde svært ved at tale sammen og inspirere hinanden. Dagens arbejde gav i hvert fald mig nye vinkler på, hvordan man kunne udvikle konkrete innovationsprojekter. Læs mere om dette i indlægget ”Opfølgende tanker”.

Alt i alt var både jeg og projektmedarbejder Kristoffer Andersson ganske tilfredse med resultaterne af den første workshop. Det er dog klart, at vi i nogle af projektets senere workshops i højere skal fokusere på, hvordan vi får idéerne relateret til et videre praktisk arbejde.