onsdag, oktober 11, 2006

Introduktion: Om Sound Forum Øresund

For de fleste af os er lyd en uundgåelig del af vores oplevelse af verden. Lyd er en omsluttende helhed, der indtager krop og rum, og indtrykkene lader sig ikke bare frit vælge fra. Oplevelser af lyd er tæt forbundet til vores følelser. Lyd giver os glæde og tryghed, ny energi, irriterer og skræmmer, advarer os, markerer steder og begivenheder, og lader os udtrykke fællesskaber.

Lyd spiller således en stor rolle på en lang række områder fra underholdningsindustri til arkitektur, undervisning, arbejdsmiljø og sundhedsvæsen. Et bevidst arbejde med lydlige aspekter af teknologier, designs og services er derfor ikke kun interessant for en afgrænset industri eller kunstverden, men ny brug af lyd kan gøre livet lettere, tryggere og sjovere i mange situationer.

Sound Forum Øresund er et nyt EU støttet projekt, der har til formål at arbejde bevidst med at styrke kommunikationen mellem danske og svenske lydaktører. En del af projektets aktiviteter går derfor ud på at iværksætte og støtte innovative projekter af både kunstnerisk, forskningsmæssig og kommerciel karakter og skabe synergi på tværs af sektorer og landegrænser.

Download video af præsentation fra workshoppen