mandag, november 20, 2006

FAQ

Vil vi få mulighed for at præsentere os for hinanden?

Morten: Det er helt oplagt at give tid og plads til, at folk kan blive præsenteret for hinanden, og jeg er ved at udtænke, hvordan det kan lade sig gøre, uden at det koster hele aftenen. Gode forslag modtages med kyshånd.

Vil der være mad?

Morten: Jeg har endnu ikke besluttet, om der skal være mad. I forhold til lokaler og faciliteter kan det godt blive bøvlet med for megen mad, men når vi nu inviterer til kl. 19 må vi enten forudsætte, at folk har spist aftensmad eller diske op med et eller andet, som man kan klare sig på en hel aften. Det bliver til gengæld lidt dyrt samt tids- og opmærksomhedskrævende. Jeg overvejer lidt at rykke arrangementet til kl. 20 og levere kage, øl, chips og den slags. Kommentarer?

Hvordan hænger mødet sammen med projektets andre aktiviteter?

Morten: Den seneste udvikling i Sound Forum Øresund tegner godt for mulighederne for at inddrage Tænketanken meget aktivt. Vi skal indenfor den allernærmeste fremtid iværksætte to innovationsprojekter, der kræver hjælp til konkret konceptudvikling i forbindelse med alternativ formidling af kunstmusik, lyd- og performancekunst. Derudover har jeg et par andre planer i støbeskeen, så hvis folk er åbne for at blive fodret med opgaver, er der en del konkret at se til. Hvis flertallet hellere vil mødes indgå i teoretiske diskussioner, kan vi måske anvende vores aktiviteter i forbindelse med udvikling af indholdsformater til podcasts og lignende, da dette kunne være en case i auditiv formidling.