Day four - part I: Genji 2 vs. Catch a fish

Søndag er dagen, hvor en pæn procentdel af Tokyos befolkning besøger Tokyo Game Show, som er åben for offenligheden i weekenden. 175.000 mennesker går gennem tælleapparaterne ifølge arrangørerne - over det dobbelte af Madonna-koncerten i Horsens.

Allerede tidligt om morgenen står folk som sild i en tønde i toget ud til Makuhari Messen. Togene ankommer med 3 minutters mellemrum til stationen, og vendingen "følg strømmen" giver lige pludselig utrolig god mening, da der ikke er ret meget andet at gøre. Vi trasker afsted i en lang, ubrudt menneskestrøm flankeret af megafonråbende vagter, der holder styr på flokken og sørger for, at ingen af fårene bryder ud. Ikke en god dag at få et klaustrofobisk anfald, men japanerne - alt fra eksentrisk udklædte teenagere med rødt hår til mere almindeligt udseende gamere og teenagere, til forretningmænd, kærestepar, børnefamilier med klapvogne og sågar en del pensionister - virker helt cool omkring situationen, så det prøver vi også at være.


Tokyo Game Show er i spilbranchen noget så sjældent, som en sand folkefest!

Desværre også en folkefest, der giver timelange køer til alle Xbox og PS3-spil, så efter et par forsøg giver vi op og kigger i stedet de andre over skulderen. Et spil som Coded Arms Assault tiltrækker sig meget opmærksomhed pga. nogle flotte geometriske krystalformationer, der vokser ind og ud mellem bygningerne - finder dog aldrig helt ud af om krystallerne er venner eller fjender.

Favoritten er helt klart 2. udgaven af Genji til PS3, der med sit hyperreale art work og en suveræn farvemættethed er svært at tage øjnene fra igen - et sandt kunstværk - også selvom det stort set kun handler om én ting: at nakke de onde med et utal af skiftende våben og persona-muligheder.

Med så meget fantasi og detaljerigdom på grafiksiden, kunne man godt ønske sig, at der blev brugt lidt mere krudt på historierne og relationerne. Jeg er i hvert fald ikke klar til at lægge 500 kr. for ret mange af de PS3-spil, der vises på TGS.

Ved enkelte demo-stationer er der ingen kø - og ofte af god grund (ikke alt der skinner, er som bekendt guld), men ét sted dumper vi faktisk ind i et helt fantastisk spil, hvor man kun kan gisne om tilblivelsen:

En japansk game designer går hen til sin chef og siger:" Jeg har fået en ide til et nyt spil. Det handler om at fange fisk i en sø!". "Okey,...", siger chefen, "og hvad sker der så?". "Jamen det er sådan set det hele.......man står med en fiskestang og kaster en line ud i en sø, og så kan man hale linen indad i forskellige hastigheder. Nogen gange er der en fisk, der bider på, men ikke hver gang. Hvis fisken bider, så skifter billedet fra hel total til nærbillede af fisken under vandet, der nipper efter madding på krogen. Man kan så justere hvilken krog og madding man vil have på, hvilken tykkelse line og hvor hurtigt man haler ind. Der er også forskellige størrelser fisk, så der er lidt variation!".

Jeg ved ikke helt hvor chefen så spillets USP, men mit gæt er, at han tippede det til at blive enhver lystfiskers drøm i vintersæsonen......total kontrast til alle "shoot them up"-spillene på messen og faktisk helt medidativt med det ekstremt langsomme tempo og de tågede pastelfarver. Jeg fangede i øvrigt aldrig fisken (selvom det flere gange var tæt på med en ordentlig krabat!) , og på den måde ligner det jo virkeligheden meget godt....

/MooSan

PS. Soundtracket til denne posting er "Loudland" med Pizzicato Five.