Digi blog - Sound Forum Øresund Tænketank

Fremtiden og næste møde

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Thu, 21 Dec 2006 15:51:00 +0000

Efter pausen tog vi en snak om Tænketankens rolle i Sound Forum og om, hvordan vi gerne så vores møder forme sig i fremtiden.

Generelt var der stemning for en meget konkret kobling til aktiviteterne i SFØ og gerne med direkte cases eller specificerede problemområder. Den generelle stemning var dog også, at det praktiske ikke måtte tage fuldstændig overhånd, og at der skulle være plads mere abstrakte diskussioner, som kunne hjælpe deltagerne til at komme til nye erkendelser.

Der var også efterspørgsel på muligheder for at præsentere egne projekter eller danne nye projekter, som kunne være en del af SFØ. Det første kunne jeg sagtens se som ét blandt flere punkter på en dagsorden, mens det vil kræve, at man på en eller anden måde forholder det til SFØs projektplan og generelle formål. Det er selvfølgelig også muligt at holde møder om emner og aktiviteter uden om SFØ, men så skal aftenens mødeledere nok være andre end undertegnede, hvilket sagtens kan være en mulighed.

Download diskussionen her

På baggrund af mødet sidste onsdag er mit forslag som følger:

Møde i januar med mymusic.dk som case.

1) Velkomst og præsentation af aftenens deltagere.

2) Opslagtavle: Korte præsentationer

3) Inspirationsoplæg om musik/lyd/kultur på Internettet.

4) Overordnet samtale om emnet. Udvikling af idéer til mymusic.dk part I.

5) Pause og networking.

6) Udvikling af idéer part II.

Kom endelig med input.

mymusic.dk

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Thu, 21 Dec 2006 15:49:00 +0000

Et af Sound Forum Øresunds interesseområder er formidling af lyd på Internettet, og vi havde i den anledning inviteret Martin Buck fra musikportalen MyMusic.dk.

mymusic.dk står overfor et større omlægningsprojekt idet, at de ønsker at etablere et bredere funderet internationalt site og hertil åbne underafdelinger i Sverige, Norge, Finland og Tyskland. I forbindelse med denne udvikling ønsker de at tilføje nogle nye features, og Martin ønskede i den forbindelse input til fem konkrete udviklingsområder:

1) Interface og lydbehandlingsprogram til online mix og remix.

2) Music Management spil. Her kan man identificere de loyale og kompetente brugere.

3) Interface til test af tracks. Her kan man krydsreferere lyd og genre- /smagspræferencer.

4) Interface, hvor man kan mixe og producere podcasts og videoer

5) Analyseværktøj til multidimensional identifikation af lyd. Hjælp til at finde rundt i juglen af ny musik.

Download Martins oplæg her.

Mod mødets slutning tog vi hul på at diskutere online udveksling af lydfiler.

Download uddrag af diskussionen her.

Sound Days

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Thu, 21 Dec 2006 15:48:00 +0000

Til foråret arrangerer vi sammen med Danish Sound Design en stor event bestående af en forskningsorienteret konference og et kunstnerisk arrangement, hvor vi vil arrangere alternative koncerter, udstille lydkunst og i det hele taget tilbyde offentligheden anderledes oplevelser af lyd.

Download en foreløbig projektbeskrivelse her

Innovationsgrupper

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Thu, 21 Dec 2006 15:46:00 +0000

En af projektets centrale aktiviteter er at samle de medfinansierende partnere i innovationsgrupper, hvor de i samarbejde med hinanden og diverse eksterne aktører undersøger muligheder for innovativ udvikling indenfor et afgrænset problemområde.

Visuelle og auditive virkemidler

Der ligger en række udviklingsmuligheder i at betragte brugen af lyd i forskellige sammenhænge, hvor vi normalt tager den for givet. Ligeledes kan vores opfattelse af forskellige lydlige indtryk ofte påvirkes ubevidst af diverse visuelle stimuli. Delta og Den Grafiske Højskole har sat sig for at lave en nærmere undersøgelse af sansernes samspil.

Media Art Platform

I samarbejde med Museet for Samtidskunst i Roskilde undersøges mulighederne for at opstille interaktive grænseflader, der via ny medieteknologi kan bruges til at formidle museets dokumentationssamling på nye spændende måder.

Spilbaseret formidling

En af tidens trends er den stadigt stigende brugerinddragelse. I forhold til formidling af musik og lydkunst er det interessant at se, hvordan forskellige spilkoncepter kan indfange hidtil oversete målgrupper. Open Space er i øjeblikket ved at eksperimentere med et spil, der skal formidle komponisten Per Nørgårds værker.

Sensorteknologi og interaktiv lyd

Brug af sensorteknologi nærmer sig for alvor et boom. Den teknologiske udvikling muliggør, at næsten alt materiale kan bruges som interface, og brugeren kan således indgå i stadig mere komplekse dialoger med interaktivt software gennem diverse fysiske objekter, tekstiler og rumlige konstruktioner. Udfordringen er at sætte de rigtige rammer. Lige nu er en gruppe gået i gang med at arbejde med investering af tillid som et centralt tema. En anden mulighed er at samarbejde med Kulturtorvet, der er et byfornyelsesprojekt, der ønsker at lægge hus til en række installationer.

Formidling af lyd på Internettet

Hvis man beskæftiger sig med indspillet lyd, rummer Internettet et væld af distributionsmuligheder, og det er relativt let at gøre sit arbejde tilgængeligt, uanset om man beskæftiger sig med musik, radioproduktion eller podcast. Men hvilke indholdskoncepter og forretningsmodeller er de mest hensigtsmæssige i hvilke sammenhænge? Og hvad er det næste trin i udviklingen?

Lyd i offentlige rum

Stadens offentliga miljöer har länge varit platser för konstnärlig

utsmyckning. Skulpturer, parker, byggnader och vattenspel kan ses i

varje stad med självaktning. Den ljudliga och elektroniska konsten är

dock inte lika närvarande, åtminstone inte vid ett första ögonkast.

Men flera konstnärliga och arkitektoniska projekt har de senaste åren

tagit ljud och elektronik till hjälp att skapa upplevelser i

stadsrummet. Ny teknik skapar möjlighet att "ta med" upplevelser ut

från särskilda rum till i stort sett vilken plats som helst.

Exempel:

SoundWalk, Pervasive Gaming, Sound installations, Interactive

installations, Sound parks etc.

Problemformulering:

Utveckla ljudliga produkter, koncept och tjänster som kan spridas och

användas i stadens rum.

Mål:

- Samla och sprida kunskap genom workshops och seminarier.

- Skapa nätverk och samarbeten mellan olika aktörer inom området.

samt mellan olika perspektiv (teknologi, arkitektur, konst,

upplevelseindustri).

- Utveckla kommersiella koncept, produkter och tjänster.

- Utveckla konstnärliga koncept och projekt.

SFØ: Aktiviteter og økonomi

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Thu, 21 Dec 2006 15:43:00 +0000

Sound Forum Øresund er et kulturelt, forsknings- og erhvervsorienteret projekt, hvis formål er at sætte fokus på lyd og skabe nye kreative forbindelser mellem regionens aktører indenfor relevante udviklingsområder. Dette skal foregå gennem struktureret sammenkobling af forskellige aktører og facilitering af en række konkrete udviklingsprocesser. Resultaterne er målt i udviklingsprojekter og prototyper afstedkommet mellem regionale aktører, antal publicerede artikler i dagspresse og fagpresse, deltagelsen i udadrettede kulturelle aktiviteter og i kommercialiserede forskningsresultater. Derudover forventes projektet at etablere et varigt forum for regionens lydaktører indenfor både industri og forskning.

Aktiviteter

Aktivitet 1: Kortlægning/analyse/research, 18/9 2006 – 31/8 2007

Regionens lydaktører kortlægges. Herunder indgår analyse, rapportering og visualisering af samarbejds- og udviklingsmuligheder.

Aktivitet 2: Innovationsgrupper/prototypeudvikling, 1/10 2006 – 15/10 2007

Denne aktivitet tillægges meget fokus i starten for at styrke værdiskabelsen internt som eksternt.

Innovationsgrupper. Partnerne danner mindre innovationsgrupper med fokus på udvikling af nye koncepter for oplevelser af lyd, herunder forskning, produkter og lydservices. Det skal være muligt for partnerne at deltage med ikke-kommercielle mål som fx at lave udstillinger og skrive artikler.
Tænketanken. Unge, studerende og andre entusiaster i Danmark og Sverige samles til at generere idéer og til at eksperimentere med arbejdsprocesser. Her afprøves og analyseres problemstillinger og teknikker. Tiltaget tjener desuden som basis for rekruttering til projekter.
Erhvervskontakt. Afsøgning af eksterne behov. Som del af kortlægningen finder vi cases, behov og muligheder hos aktører i branchen og bruger dem som udgangspunkt for udviklingsarbejdet.

Aktivitet 3: Markedsføring rettet mod andre brancher, 15/11 2006 – 31/12 2007

En række workshops, udstillinger, seminarer og artikler formidles mod private virksomheder for at øge deres kendskab til projektets partnere og realisere forskningsresultaternes kommercielle potentiale.

Aktivitet 4: Forretningsudvikling og matchmaking 1/1 2007 - 31/12 2007

Nogle af forskningsresultaterne kommercialiseres gennem skabelse af nye virksomheder og via matchmaking mellem forskere og virksomheder eller virksomheder imellem.

Aktivitet 5: Formidling og spredning af viden 1/10 2006- 31/12 2007

Projektets aktiviteter og resultater skal formidles internt mellem partnere og andre interessenter via blandt andet et webbaseret diskussionsforum. Der vil desuden foregå en udadrettet kommunikation henvendt mod den bredere befolkning for at øge det generelle kendskab til projektet og regionens lydaktører.

Økonomi

Sound Forum er et Interreg. III projekt, og økonomien fungerer således, at halvdelen af projektets samlede budget er bundet op i partnernes arbejdstimer, mens den anden halvdel modfinansieres af EU. Dette betyder, at afviklingen af partnernes arbejdstimer udløser udbetalingen af et tilsvarende beløb til projektet.

Medejerskab

Partnerne i Sound Forum Øresund har medejerskab i puljen af økonomiske midler, og de kan få hjælp til at realisere relevante aktiviteter, der passer ind i de overordnede målsætninger. Dette indbefatter tilskud til særlige projekter og arrangementer, som kræver leje af udstyr og lokaler, indkøb af udstyr, udgifter til fx udenlandske gæsteforelæsere og andre specialisters honorarer eller transport/opholdsomkostninger.

Hertil kommer selvfølgelig muligheden for at møde hinanden, styrke netværk og realisere fællesarrangementer. Som en del af dette forbindes partnere også med aktører fra kultur- og erhvervsliv, hvilket kan give nye idéer til eller perspektiver på forskning, undervisning og udvikling.

Fordeling af midlerne

Som tommelfingerregel kan man sige, at jo flere partnere der deltager i en aktivitet, og jo flere timer de registrerer i projektet, jo flere penge har man til sine aktiviteter. Et andet vigtigt kriterium er graden af relevans i forhold til de planlagte aktiviteter og indfrielse af projektets resultatkontrakt.

Decembermøde i Tænketanken

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Thu, 21 Dec 2006 15:40:00 +0000

Onsdag den 13. december dannede lobbyen på PLEX endnu engang rammen om et møde i Tænketanken.

Kort fortalt er Tænketanken et appendiks til innovationsprojektet Sound Forum Øresund (læs mere her: http://www.diginet.org/soundforum), hvor lydentusiaster uden for den formelle partnerkreds kan bidrage til projektet og være med til at forme udviklingen. Tænketanken fungerer desuden som et uformelt forum, hvor folk med en særlig interesse for lyd kan mødes, diskutere, networke og udveksle viden og idéer.

De fremmødte denne onsdag var:

Jakob Thorkild Overgaard, Søren Holme Hansen, Jonathan Aardestrup, David Stjernholm, Torben Sangild, Lars Meiling, Martin Buck, Rasmus Holmboe, Halfdan Mouritzen, Trine Friis Sørensen, Morten Jaeger, Mathias Holmberg og Martin Swanholm.

Aftenen forløb nogenlunde sådan her:

1) Alle gav en kort præsentation af sig selv. Vi fangede desværre ikke denne del på video, men vi har besluttet os for at lave en samlet liste med kontaktinformationer og en kort beskrivelse af Tænketankens medlemmer. Oplysningerne sendes til: morten@diginet.org. Man må naturligvis også gerne være på et lidt mere anonymt niveau.

2) Morten Jaeger gav en kort introduktion til Sound Forum Øresunds formål og aktivitetsplan og fortsatte derefter med at fortælle lidt nærmere om projektets formelle rammer; herunder om hvordan Tænketankens medlemmer og andre relevante personer og projekter kunne kobles til de formelle partnere og i det hele taget passes ind i økonomien og de planlagte aktiviteter.

3) Hefter fulgte en gennemgang af projektets aktuelle status og forestående planer, og Morten forsøgte efter bedste evne at skitsere dem på et stort håndtegnet kort.

4) Et af Sound Forum Øresunds interesseområder er formidling af lyd på Internettet, og vi havde i denne anledning inviteret Martin Buck fra musikportalen MyMusic.dk til at fortælle om deres forestående udviklingsplaner. Martin havde hertil specificeret fem udviklingsområder, han gerne ville have idéer og input til.

5) Ca. midt på aftenen holdt vi en længere pause for at give deltagerne en chance for at tale sammen udenom de planlagte overskrifter. Vi benyttede desuden lejligheden til at forsøge en slags kortlægning af medlemmerne og deres interesser som en slags målgruppeundersøgelse i forhold til kommende temaer for møder og i det hele taget for at se, hvordan gruppen kunne samles om forskellige aktiviteter.

6) Efter pausen have vi en længere diskussion af Tænketankens formål, dens rolle og indflydelse i Sound Forum Øresund, og omkring hvilke typer møder, vi kunne tænke os at holde i fremtiden.

7) I den sidste halve time begyndte vi at udveksle idéer og viden i forhold til nogle af mymusic.dk´s planlagte udviklingsområder.

De følgende indlæg vil henvise til nogle af programpunkterne og linke til videoklip. Vi håber, at I vil kommentere, hvor I finder det relevant.

FAQ

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Mon, 20 Nov 2006 19:42:00 +0000

Vil vi få mulighed for at præsentere os for hinanden?

Morten: Det er helt oplagt at give tid og plads til, at folk kan blive præsenteret for hinanden, og jeg er ved at udtænke, hvordan det kan lade sig gøre, uden at det koster hele aftenen. Gode forslag modtages med kyshånd.

Vil der være mad?

Morten: Jeg har endnu ikke besluttet, om der skal være mad. I forhold til lokaler og faciliteter kan det godt blive bøvlet med for megen mad, men når vi nu inviterer til kl. 19 må vi enten forudsætte, at folk har spist aftensmad eller diske op med et eller andet, som man kan klare sig på en hel aften. Det bliver til gengæld lidt dyrt samt tids- og opmærksomhedskrævende. Jeg overvejer lidt at rykke arrangementet til kl. 20 og levere kage, øl, chips og den slags. Kommentarer?

Hvordan hænger mødet sammen med projektets andre aktiviteter?

Morten: Den seneste udvikling i Sound Forum Øresund tegner godt for mulighederne for at inddrage Tænketanken meget aktivt. Vi skal indenfor den allernærmeste fremtid iværksætte to innovationsprojekter, der kræver hjælp til konkret konceptudvikling i forbindelse med alternativ formidling af kunstmusik, lyd- og performancekunst. Derudover har jeg et par andre planer i støbeskeen, så hvis folk er åbne for at blive fodret med opgaver, er der en del konkret at se til. Hvis flertallet hellere vil mødes indgå i teoretiske diskussioner, kan vi måske anvende vores aktiviteter i forbindelse med udvikling af indholdsformater til podcasts og lignende, da dette kunne være en case i auditiv formidling.

Idéerne

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Tue, 14 Nov 2006 11:58:00 +0000

Dagens udvikling bød på idéer, der spændte fra lavt hængende kommerciel frugt til svævende ballonbolde i væsentlig tyndere luftlag. Her er et par øjebliksbilleder.

Fødselsdags-sing-a-long

Henriette, Mathias og Magnus pitcher en idé til en online service, hvor man kan indspille fødselsdagshilsner. Man kan indspille sange til et grundtrack, der ligger på Internettet og lægge stemmer lag på lag. Når en hel gruppe venner har sunget, kan man sende fællessangen som et slags lydpostkort på mail eller lignende. Idéen er inspireret af en gammel service fra Interflora, hvor man for 50 kr. kunne indsynge fødselsdagssange via telefonen. Et spin-off på idéen var Karaoke på Internettet.

Audio Song Battle

Anders-Petter, Bo og Karsten udvikler et lille spil, hvor man kæmper mod hinanden via forskellige pods med udveksling af musik, billeder og ikoner. Reglerne er vist ikke helt tydelige, men grundidéen handler og at logge ind i andres samlinger og have en form for meningsudveksling.

Animal Farm

Magnus og co. trækker ordet ”landbrug”. I stedet for at behandle abstrakte facetter af konceptet som ”opdyrkning”, ”økosystem” eller lignende vælger gruppen af tage konceptet bogstaveligt

og udvikler et meget specielt læringsspil, hvor børn lærer noder via et scenarie med dyr på en bondegård. Henriette og Mathias twister idéen flere gange og kommer blandt andet på et koncept med helende musik for dyr. En anden idé handler om en repræsentation af en bondegård, der fungerer som uforudsigeligt adaptivt interface for komponister, som søger inspiration i tilfældigheder og kaotisk dynamik. Jeg kommer til at tænke på Davids optræden på Opuzone, hvor han holdt et forrygende sjov med samplede bondegårdslyde.

360 degree puzzle

Bo og co. udvikler idéen til en særlig nyhedstjeneste, der fanger udsendelser på tværs af medier og samler indslag, som brugeren finder interessante. Det er lidt sent på dagen, og holdet har ikke mange notater, men Karsten, Anders-Petter og Bo stemmer i med de sidste kræfter.

Se videoen med sidstnævnte præsentation.

Processen

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Tue, 14 Nov 2006 08:07:00 +0000

Fredag den 3/11 afholdt Sound Forum Øresund workshop for partnerne.

Første del af dagen gik med, at partnerne præsenterede sig selv samt deres nuværende og forhåbentlig fremtidige projekter.

Herefter gik vi videre til en brainstorm, hvor vi skulle udvikle nye musikalske formidlingskoncepter inspireret af et oplæg om lydens eksistens som både objekt og proces (Se denne refleksion i et tidligere indlæg). Formålet var at afsøge nye services for interaktive oplevelser af lyd, og vi søgte inspiration til nye twist på idéerne i spilkoncepter og i forretningsmodeller.

Brainstormen startede med nedskrivning af iagttagelser på post-its ud fra kategorierne:

Lyd som objekt, lyd som proces, forretningsmodeller, spilkoncepter.

Herefter kombinerede vi sedler fra hver kategori ud fra følgende procedure:

1) Træk et ord fra bunken ”Lyd som objekt”.

Hvad er konceptet? Overvej kendetegnende træk. Hvilke associationer og igangsætter ordet?

Skift abstraktionsniveau: Op (hvad er det et eksempel på), Ned (giv et eksempel på dette).

2) Træk et ord fra bunken ”Lyd som proces”.

Følg samme procedure.

3) Kombinér de to koncepter og find på nye idéer. Hvordan kan de kendetegnede træk kombineres?

4) Træk et ord fra bunken ”forretningsmodeller”. Hvordan kan dette ord give jeres idé et nyt twist?

5) Træk et ord fra bunken ”spilkoncepter”. Hvordan kan dette ord give jeres idé endnu et twist?

6) Start forfra.

Se videoen, hvor reglerne gennemgås via et par eksempler.

Videoklip: Partnerne har ordet

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Tue, 14 Nov 2006 07:50:00 +0000

En del af workshoppen fredag den 3/11 gik med, at de fremmødte partnere fremlagde deres idéer og planlagte projekter, så vi kunne identificere, under hvilket rammer det er muligt fremover at skabe konkrete samarbejder om udvikling og innovation.

Her følger links til videoklip med korte udpluk af dagens præsentationer og diskussioner.

Morten Søndergaard fra Museet for Samtidskunst fremlægger projektet Medie Art Platform, der handler om at skabe en alternativ formidling af museets samling vi nye distributionsmedier.

Download

Han følger op med en beskrivelse af museets Mediatek, som er endnu et nyt tiltag. Her skal flere rum i museumsbygningerne bruges som pit stops, der måske kan vise prototyper på forskellige grænsefladedesigns.

Download

Anders-Petter Andersson fremlægger idéer til projekter omkring sensorteknologi. SFØ har flere delprojekter i støbeskeen indenfor dette felt, og vi glæder os, til der er lidt mere konkret at fortælle.

Download

Karsten Vestergaard fortæller om Den Grafiske Højskoles interesser. Skolen er ved at lave en ny uddannelse i interaktivt design og er ved at opkvalificere deres lydkompetencer.

Download

Jakob Goetz fortæller om Open Space, der er et nyt formidlingskoncept under Dacapo Records.

Open Space skal være en Internetplatform, der er med til at sikre og dokumentere kompositioner, der er en del af vores kulturarv. Herunder overvejes både spilbaseret formidling og en form for kortlægning.

Download

Sine Tofte Hannibal fortæller om festivalen Sound Around, som kommer til at foregå til oktober næste år.

Download

En af dagens præsentationer udløser en spontan brainstorm over internationale events med fokus på lyd.

Download

Lyd: Et objekt eller en proces?

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Fri, 10 Nov 2006 11:05:00 +0000

Lyd kan både opfattes som et objekt og som en proces. På det mindste tidslige plan opfatter vi lyd som en enkelt størrelse udtrykt i begreber som fx et klik, et suk, et brag, et knirk osv., men der også klart, at enhver lyd har en varighed, som står i relation til de lyde, der måtte komme før eller efter. Inden for et kort tidsperspektiv kan lyden af en tromme opfattes som del af en rytme. I et andet perspektiv kan samme lyd ses som en historisk reference og således indskrive sig i en tradition.

Oplevelsen af musik som enten objekt eller proces er præget af kulturelle trends, der konstant sætter nye rammer om den.

I Vesten ses musik i mange sammenhænge som et eller flere objekter, der afgrænses med passende navne og begreber og fastholdes i bestemte former fx på papir eller på bånd. Når musikken er et objekt, kan man have rettigheder til ’sin egen’ musik som komponist eller som forbruger. Rettighederne afhænger af kulturel eller økonomisk sammenhæng og forståelsesramme, og Wagners opera kan også ses som orkestrets indspilning i dirigentens fortolkning, som pladeselskabets produkt og som forbrugerens cd, etc.

Som kontrast eksisterer musik også som proces. Den er konstant i fluks og kan ikke fastholdes i en komplet form. En proces deles ofte af flere i et socialt sammenhold: Et band der improviserer, en folkemusikalsk tradition eller en national musikstil. Her opleves ejerskabet i højere grad som værende fælles og derfor også som afhængigt af gruppens afgrænsning og indbyrdes kommunikation.

Oplevelsen af musik er også afhængig af mediering. Livemusik opfattes typisk som en proces. Musikken bæres i kroppen, fremføres i nuet, fællesskabet er fysisk til stede, og man er således også fælles om at huske traditioner og udføre ritualer. Også den noterede musik danner basis for performance, men her har musikken desuden en mere objektiv status som ren idé. Optaget musik gør straks sagerne mere komplicerede, da den her har flere anvendelsesmuligheder og kan ejes af flere aktører med forskellige både ophavs- og forbrugsrettigheder. Optagelser kan lagre en performance, så vi kan dyrke den fysiske præstation og tilstedeværelse uafhængigt af tid og sted, samtidig med at musikken kan bevare en status som idé eller værk. Tænk fx på Sgt. Pepper.

Den digitale udvikling har åbnet nye muligheder og tvunget virksomheder til at sætte nye rammer om oplevelsernes værdi. Det er i dag relativt billigt at producere musik, og distributionen af den kan flyde direkte fra producer til forbruger. Denne demokratisering af produktionsfaciliteter og mediekanaler gør det sværere at skelne mellem produktion og forbrug, hvilket fx kommer til udtryk i de store portaler som MyMusic og MySpace, hvor selv de mindste og mest obskure projekter kan lægge materiale ud til alle. I dag kan den mest menige forbruger selv producere kulturelle objekter. Dette blev allerede muligt med kassettebåndoptageren og fotokopimaskinen, men især den CD, DVD og Internettet muliggør en hurtig, billig og eksakt kopiering af alle former for digital information. Det bliver sværere at sætte rammer, så musikken holdes i sin form som objekt.

Tidligere tiders forretningsmodeller har bygget på principper som udbud og efterspørgsel, men nye muligheder rejser nye spørgsmål: Hvordan kan det færdige værk opfattes som værdifuldt, hvis det er fuldt ud tilgængeligt for alle, gratis og let at kopiere og slette? Mister musikken noget af sin oplevede værdi, når den ikke er eksklusiv? Og mister ophavsmanden sin status, når han ikke kan håndhæve sine rettigheder?

Svaret synes at være, at nutidens musikydelser i højere grad er udformet som en proces, der inddrager forbrugeren som fx sanger i Sony Playstations karaokespil Singstar eller som radiotilrettelægger på Pandora.com. Objektet er her et kommercielt produkt, der i stedet for at være et sluttet, fuldstændigt værk i højere grad optræder som en platform for forbrugeren, der gennem sin egen kreative proces selv står for en del af den musikalske skabelse.

Dette åbner for endnu flere spørgsmål:

Er nutidens musikalske objekt i højere grad et åbent objekt, der ikke direkte viser ophavsmandens kreativitet men derimod brugerens? Er fremtidens musikalske produktion i højere grad at sammenligne med spildesign, som skal bedømmes på helt andre præmisser end den gængse værkopfattelse? Inden for spildesign er tommelfingerreglen ”low threshold – high ceiling” (let tilgængeligt men med plads til stor kompleksitet), men hvordan hænger det sammen med den eksklusivitet, der traditionelt knytter sig til musikkulturens anerkendelse af den ægte fan eller kender? Hvordan vil disse produkter se ud?

Hvis nogen har bud på fremtidige services, eksempler på nuværende tilbud i samme kategori eller bare en kritik af dette indlæg, er jeg meget lydhør. Fremtidens formidling af musik står højt på dagsordnen i projektet i disse dage.

Workshop i Malmø

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Tue, 07 Nov 2006 10:03:00 +0000

Fredag den 3/11 lagde vores svenske afdeling på Minc (www.minc.se) hus til efterårets anden workshop for projektets partnere. Workshoppen havde som sidst deltagere fra vidt forskellige institutioner, men fredagens møde var især kendetegnet ved et stort fremmøde af folk med interesse for formidlingsformer bl.a. indenfor kunstverdenen, og det gav anledning til en del snak om, hvordan lyd opleves via forskellige grænseflader.

Mødets deltagere var:

Anders-Petter Andersson fra Interactivesound.org, Högskolan i Kristiansstad og Lunds Universitet.

Morten Søndergård fra Museet for Samtidskunst.

Jakob Goetz fra Open Space ved Dacapo Records

Bo Reimer og Magnus Andersson fra Malmö Högskolas afdeling for Konst, Kultur och Kommunikation (K3).

Karsten Vestergaard fra Den Grafiske Højskole.

Henriette Moos, Mathias Homberg og undertegnede fra Sound Forum Øresund / Diginet Øresund.

Foruden projektets faste partnergruppe deltog Sine Tofte Hannibal fra festivalen Sound Around, hvor også Jakob Goetz og Mathias Holmberg lægger en stor indsats.

Situationen i Sound Forum Øresund er, som det ser ud nu, at de forskellige interesser er ved at samle sig i to spor, som helt sikkert kan være i dialog, men som også kommer til at starte to forskellige steder.

Samspillet mellem auditive og visuelle virkemidler. Her bliver de første skridt at sammenligne eksisterende teori, foretage tests og udvikle cases.

Spilbaseret formidling af lyd i kunstneriske former. Her skal ”spil” forstås i sin bredeste betydning, og opgaven bliver i første omgang at finde på koncepter for, hvordan publikum via en bestemt grænseflade og bestemte regler kan få en medrivende og interaktiv oplevelse af fx musik og lydkunst. Dette kunne være en case under første punkt.

På workshoppen i fredags var der sat en del tid af til at høre om partnernes forskellige nuværende og kommende projekter, og den egentlige idéudvikling var henvist til en lidt mindre plads sidst på eftermiddagen. Det blev dog her klart, at aktiviteterne ved sidste workshop og i Tænketanken havde hjulpet os til at udvikle nogle virkelig gode nye procesværktøjer, som jeg glæder mig meget til at slippe løs på en mere konkret udviklingsopgave.

Måske kan disse danne udgangspunkt for en dag med diskussion og udvikling i Tænketanken, hvor vi finder på idéer til spilbaseret/interaktiv formidling af lyd?

Spirituelle koncepter

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Mon, 23 Oct 2006 17:45:00 +0000

Konceptudviklingen indeholdt flere spirituelle indslag.

Blandt andet kom en af grupperne frem til konceptet mobilbøn, men det viste sig hurtigt ikke at være en særlig ny idé, da fx den katolske kirke allerede leverer en podcast med prædiken.

Der er dog stadig noget fascinerende i, at lyd kan skabe rum og tilmed hellige rum. Lidt i familie med denne idé var konceptet Grædende Skulptur, der, som det fremgår af navnet, gik ud på at have en installation beståede af et grædende hoved eller lignende akkompagneret af lyden af gråd og salte tårer. Installationen kunne eventuelt stå i et hospital eller på andre steder, hvor folk havde brug for at ritualisere deres sorgbearbejdelse og opnå en form for følelsesmæssig renselse. Idéen har en klar kunstnerisk vision som oplevelse og som kommentarer til det moderne aftraditionaliserede samfund, mens det måske er sværere t få øje på det kommercielle potentiale. Til gengæld må man sige, at selve det lydlige aspekt af skulpturer og lignende sagtens kunne udforskes nærmere og trække noget fra den distance, man indimellem kan føler, når man betragter diverse formgivninger i marmor og ler.

Sidst men ikke mindst er jeg nødt til at fremhæve det meget spændende koncept: Spøgelsernes resocialisering i den digitale tidsalder.

Kort sagt gik idéen ud på en slags antikvering af den støj, man oplever, hvis man tuner sin radio ind mellem kanalerne på FM-båndet. Gruppen havde opfundet en form for nøglering, der kunne formidle denne specielle radiotomrummets støj til unge nysgerrige og lidt ældre nostalgikere.

Nøgleringen skulle ikke blot indeholde et sample men en reel scanning af et frekvensområde, og lytteoplevelsen skulle på én gang formidle trygheden ved det gammelkendte og utrygheden forbundet med chancen for pludselig at støde på paranormale eksistenser. I første omgang havde vi at gøre med et produkt, der kunne tillægges følelsesmæssige værdier, og som formentlig ville henvende sig til en smal men kulturelt dannet målgruppe – måske lidt på linje med vinylentusiaster eller andre vintagedyrkere.

Idéen om at søge i æteren gav dog også anledning til en række mere kommercielle idéer. Måske kunne man lave en klub, der mødtes på bestemte frekvenser og lod folk vide, hvis der var klubmedlemmer i nærheden. Ud af dette koncept sprang idéen om individuelle profiler, og vi bevægede os ud i en brainstorm om fysisk kontakt med MySpace-venner, dating, Gay-dars, osv. Der skulle efter sigende eksistere services i Japan, hvor man kan få oplyst personlige oplysninger om forbipasserende, hvis de vel at mærke er medlemmer og har gjort oplysningerne tilgængelige.

Lige nu er min fornemmelse, at idéen ikke er landet helt, og at den stadig svæver rundt mellem spøgelserne i æteren, men jeg tror, at endnu en brainstorm over dette koncept vil kunne tune os ind på noget rigtig spændende.

Døvealarm

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Mon, 23 Oct 2006 06:19:00 +0000

Tænketankens første møde resulterede i flere mere eller mindre halvfærdige koncepter. Her er de præsenteret i hver sit indlæg.

Lyd har en særlig evne til at afbryde, og de fleste advarselsalarmer benytter derfor lyd frem for en visuel henvendelsesform, men hvordan ser det ud for døve? Kan man lave en alarm, der skaber dybe vibrationer som en alternativ udgave af vibratoren i vores mobiltelefon?

Under vores samtaler om denne idé kom vi også til at overveje, hvor alarmsignalet sendes hen. Alarmen skal selvfølgelig henvende sig til den døve, der er i fare, men måske kunne den også sende en besked til naboer og pårørende, lige som visse tyverialarmer sender beskeder til både abonnent og vagttjeneste. Vi ved ikke helt, hvad der findes på markedet i forvejen, men hvis vi krydstjekker diverse alarmservices, vil der måske åbenbare sig nye muligheder for at sende de rigtige beskeder til de rigtige folk på den rigtige måde.

Og om lidt er kaffen klar…

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Mon, 23 Oct 2006 06:12:00 +0000

Tænketankens første møde resulterede i flere mere eller mindre halvfærdige koncepter. Her er de præsenteret i hver sit indlæg.

Det er et problem på flere arbejdspladser: Man sætter en kande kaffe over, og bevæger sig tilbage på sin pind for lige at besvare et par mails. Når man få minutter senere igen står i køkkenet, er kaffen drukket eller hældt over i en kande og hevet ind i et hemmeligt mødelokale for specielt indviede medarbejdere.

En af grupperne i Tænketanken mente, at dette kunne undgås med en ny type kafemaskine, der spillede en melodi, når kaffen var klar, og som desuden tillod brugerne at have personlige profiler, så det var tydeligt, hvem signalet var henvendt til. På denne måde var det også muligt at have små kaffeklubber og fællesskaber med delte lyde og signaler.

Denne idé kunne naturligvis overføres til en lang række andre apparater, der naturligt skabte ventetid og kødannelser, og den kunne på lignende vis danne sociale sammenhold.

Under en lidt mere løssluppen snak om idéen kom vi også til at overveje konceptet som et projektledelsesværktøj, hvor chefen hørte en selvvalgt jingle, når den ansatte meldte en bestemt opgave løst. Hvem ville fx tøve et øjeblik med at afbryde sit barns skolekomedie med introen fra ”Eye of the Tiger”, hvis den store Japan-kontrakt var gået igennem, eller for hver gang der blev scoret i FCK-kampen?

Lyd-Certificering

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Mon, 23 Oct 2006 05:54:00 +0000

Tænketankens første møde resulterede i flere mere eller mindre halvfærdige koncepter. Her er de præsenteret i hver sit indlæg.

Flere af grupperne til mødet var inde på en problematik, der har været oppe at vende ved mange lejligheder i mit arbejde i SFØ: Der er generelt et dårligt lydmiljø på caféer og restauranter, hvilket er lidt paradoksalt, da deres formål i princippet burde være at henvende sig til alle sanser og sikre gæsterne en behagelig helhedsoplevelse.

På mødet fandt grupperne på flere løsningsforsalg uafhængigt af hinanden.

En løsning kunne være en form for certificering, hvor uvildige parter afgjorde, om lydmiljøet på det pågældende sted overholdt bestemte objektive standarder, en slags Lyd-smiley. Dette kunne give caféerne en mulighed for at få anerkendelse og dermed positionere sig, hvis de forbedrede de akustiske forhold med en hensigtsmæssig indretning. At foretage denne form for certificering ville imidlertid kræve en del metodisk viden, og i mange tilfælde er ’om der er god lyd’ jo også noget, man afgør helt subjektivt. Måske har vi fx ikke lyst til at tale privat på en helt stille café.

En anden idé, som sigtede på at løse dette problem, var et teknologisk koncept, som gik ud på at bruge lyd i modfase til at danne små lydlommer, hvor folk kunne snakke uforstyrret. Dette kunne både fungere fint til privat samtaler og på udvalgte placeringer ved baren, hvilket ville lette bestillingen og bartenderens/tjenerens arbejdsopgave. En del af denne effekt kan formentlig også opnås via indretning.

Det kræver nok en del research at finde den rette form, men umiddelbart tror jeg, at kunne være et marked for forbedring af lydmiljøet på offentlige steder. I Göteborg har man fx lige afsluttet første case af et projekt, der havde til formål at forbedre lyden på små spillesteder.

http://www.svd.se/dynamiskt/noje/did_9490900.asp

Kort om arbejdsprocessen

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Wed, 18 Oct 2006 07:40:00 +0000

Nogle af Tænketankens medlemmer har givetvis tidligere prøvet at arbejde i diverse strukturerede udviklingsforløb, men for andre har lørdagens forløb sikkert også føltes noget mystisk og fremmed. Her er en lille gennemgang, der forsøger at indfange, hvad der skete. Måske kan vi sammen bidrage med efterfølgende refleksioner over forløbet.

Vi startede med at præsentere projektet og dagens program. Deltagerne var fra starten blot udstyret med et navneskilt, og de fik ikke nogen egentlig mulighed for at præsentere sig i plenum. Denne relativt anonyme form var ikke ubetinget populær hos alle deltagere, men vi havde valgt at køre det første arrangement sådan for at holde fokus på dagens aktiviteter frem for diverse networking-aftaler, og for at folk ikke blot skulle dukke op, udveksle kontaktinformationer med dem, de fra starten fandt umiddelbart interessante, og så aldrig dukke op igen.

Efter introduktionen så programmet nogenlunde således ud:

1) Fælles brainstorm på post-its ud fra temaet ”Oplevelser af lyd”
Deltagerne nedskrev eksempler på forskellige oplevelser af lyd i kategorierne:
Irriterende lyde; Lyde forbundet til produkter, steder og begivenheder
Følelsesladede lyde; Lyde der udtrykker fællesskaber. Lyde i samspil med andre sanser.
Til sidst lavede alle hver en bunke med tilfældige ord.

2) Gruppearbejde: Sortering
Deltagerne blev delt op i grupper, hvor de på skift fremlagde deres sedler og klistrede dem på et stort stykke papir. Undervejs skulle de associere idéerne med hinanden, så de samlede sig som formationer på papiret. Herefter skulle de opdele formationerne tematisk i bunker og vælge en prioriteret rækkefølge for, hvilke bunker de først ville arbejde med. Til sidst kunne grupperne frit bytte bunker og medlemmer.

3) Gruppearbejde: Konceptudvikling
Nu skulle grupperne udvikle nye koncepter for oplevelser med lyd i centrum. De nye grupper fik hver en procesansvarlig, der skulle sørge for, at gruppens mellemtider blev overholdt. Processen var her, at holdet trak to sedler fra samme bunke + en seddel med et tilfældigt ord og så, hvilke associationer det gav. Herefter skulle de finde på forskellige koncepter. For hver klar idé udfyldte de denne konceptbeskrivelse:

Arbejdstitel:
Hvilke ord eller cases ledte frem til dette koncept?
Hvad er konceptet? / Hvordan virker det?:
Hvad er dets værdi? / Og for hvem?:
Lav en simpel skitse

Denne procedure blev gentaget flere gange, indtil der var ca. 15 minutter tilbage.
Til sidst valgte hver gruppe 2-3 koncepter og udfyldt en uddybende konceptbeskrivelse for hver af dem. Denne var af lidt mere evaluerende karakter:

Hvor mange har nytte af det? / Og hvordan?:
I hvilket omfang bidrager det til deres liv?:
I hvilket omfang er det nyt og ikke bare konventionel viden?:
Fordele, fejl/begrænsninger og idéer til at omgås fejl/begrænsninger:

4) Fremlæggelse.
Arrangementet blev afsluttet af fælles fremlæggelser, hvor grupperne præsenterede deres bedste idéer, og hvor vi i plenum overvejede, hvad de krævede af resurser, hvad der kunne være af spin-offs, og hvad der ville være næste skridt, hvis de skulle realiseres. I de fleste tilfælde var der brug for research i forhold til udbuddet af eksisterende tilbud.

Vi regner med at lave et indlæg for hver idé, men det kunne være spændende, hvis nogen havde lyst til at kommentere dette indlæg og være med til at evaluere lidt på arbejdsprocessen.

Tænketanken og dens medlemmer

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Tue, 17 Oct 2006 05:26:00 +0000

Lørdag den 14. oktober kl. 14-17 dannede Lobbyen på PLEX - Københavns Musikteater i Kronprinsensgade 7 rammen om første møde i Tænketanken, som er et af tiltagene i lydprojektet Sound Forum Øresund.

Sound Forum Øresund har til formål at skabe synergi og samarbejdsrelationer mellem aktører indenfor lydkunst, -forskning, -teknologi og –design, og idéen med Tænketanken er at skabe kontakt mellem projektets finansierende deltagere og det vækstlag, der findes i miljøet af frie agenter og entusiaster på området. Planen med Tænketanken er at udvikle idéer til forskellige kunstneriske, forskningsmæssige og kommercielle koncepter og koble både idéer og folk fra Tænketanken med SFØ’s partnere og andre interessenter. Vi håber desuden på, at Tænketanken også får sit eget liv med selvstændige projekter og arrangementer, hvor vi kan møde hinanden og gå i dybden med vores store fælles interesse.

Men hvem er egentlig med i Tænketanken?

Nedenfor har vi oplistet deltagerne ved lørdagens møde, og vi håber, at I vil skrive en kommentar med et par ord om jer selv og måske smide links til sider, hvor vi lære jer bedre at kende. Det kan være personlige hjemmesider, sider for jeres forskellige projekter, eller bare interessante sider, I gerne vil dele med os.

Arrangører:

Morten Jaeger og Kristoffer Andersson med assistance fra de ansatte på PLEX.

De, der mødte op:

Ingeborg Okkels, Jacob Kreutzfeldt, Jens Hougaard Mogensen, Tav Klitgaard, Mark Kohnagel,
Torben Sangild, Jonathan Aardestrup, Halfdan Mouritzen, Jakob Thorkild Overgaard Jensen,
Katrine Johansen, Henriette Moos, Morten Carlsen, Trine Friis Sørensen og Casper Falbe.

Rethinking Sound-in-Context, part II

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Fri, 13 Oct 2006 08:54:00 +0000

Den første workshop i Sound Forum Øresund havde som et af sine formål at lade deltagerne reflektere over forskellige oplevelser af lyd og identificere områder, hvor der kunne være behov en gentænkning af det lydlige aspekt. Disse områder kunne både være design, kunst og forskning, og typisk havde mange af dagens idéer berøringsflader med flere af disse domæner på én gang.

Materialet bestod på denne dag dels af partnernes forberedte koncepter dels af idéer fra vores brainstorm. Denne post omhandler vores brainstorm, hvor idéerne samlede sig i fem formationer:

“Sound as place, Pointing sounds, Sound as trigger, Noise, Feedback.”

Lyd som angiver steder og placeringer

Vores samtale tog sit udgangspunkt i det tilfældige ord ”sommer”, og vi legede lidt med fantasier om, hvordan baggrundsmusik bruges til at tillægge fysiske rum en bestemt stemning, der fx har til formål at virke afstressende. Lyden i rummet farver oplevelsen af det eller lader måske nærmere lytteren drømme sig væk ind i sit eget indre rum. Denne lille tråd fik Uwe til at komme op med et navn, som næsten lyder som noget fra en dystopisk science fiction-novelle: SoundEscape. Vi kan forsvinde ind i lyden, og denne tanketråd skulle vise sig at vende tilbage i samtalen senere i mere konkret form.

Den næste tråd udsprang af Uwes beklagelser over dårlig lyd på telekonferencer og ved præsentationer. Ofte er lyden dårlig ved fysiske konferencer, da man ikke har det rette udstyr, og fordi indstillingerne i det udstyr, man har, ikke er tilpasset rummet. Ved en telekonference skal lyden ikke arbejde med eller mod et rum, men derimod skabe et. Hvis folk ikke kan fornemme hinanden i en form for rum, mangler de blandt andet tegn til at angive, hvornår talen starter eller stopper. Kunne man fine ud af at skabe et mere konceptuelt rum ved at anvende de rette lydlige tegn?

På det lidt mere abstrakte plan ledte samtalen mig ud i en række overvejelser omkring arkitektur. Nogle gange er det umuligt at finde rundt, når man kommer til en ny by. Andre gange er det som om, at arkitekturen leder én på vej og siger ”her er havnen”, ”dette er vejen til banegården”, osv. Der findes selvfølgelig forskellige typer af byer, der kræver et vist ’genrekendskab’. På samme måde er det også med musikalske genrer, hvor konventionelle strukturer fortæller os, hvad der er ved at ske. Kan andre lyde mon fungere på samme måde? Kan vi lave lydplanlægning, lige som vi laver byplanlægning? I første omgang lyder det måske flippet, men vores hjerne rummer utvivlsomt et stort lager af lydlige strukturer, der er kortlagt som små narrativer og vedhæftet bestemte associationer. Tænk bare på hjerteslag, dybe droner, lyden af rumklang og ekko, noget der koger, osv. Lyd kan lede os gennem både rumlige og narrative forløb, vi ved blot stadig alt for lidt om hvordan. Et muligt forskningsprojekt?

En anden mulighed i denne sammenhæng er webservices som www.pandora.com, som lader brugerne generere egne radiostationer ud fra genrepræferencer. Dette kræver en del kortlægning fra udbydernes side, men egentlig er det synd, at genrelandskabet ikke er visualiseret. Jeg gør ud fra, at det er sådan noget, Open Space vil gøre, men jeg ved ikke, hvor langt de er med konceptualiseringen af denne kortlægning. Det bliver lidt kedeligt, hvis interfacet fx kun bygger på tidslig kronologi.

Henvendte lyde

Næsten som en helt naturlig konsekvens af den samtale vi var i gang med, ledte et lidt senere udtag af post-its os videre i en snak om lyd og lokalisering på et lidt mere konceptuelt plan. En lyd kan måske fortælle os, hvor vi er i et rum, men den kan også fortælle os, fx vores nummer i en kø. De fleste af os kunne nikke genkendende til frustrerende oplevelser med call centre, hvor man venter på at tale med en levende servicemedarbejder og i stedet er henvist til tabt tid, uvished og Kaare Norge. Steven fortalte om et call center, hvor de havde et avanceret system, der lod folk indtale beskeder, men desværre blev mange af beskederne rodet sammen, og man måtte gå tilbage til mere traditionelle former. Umiddelbart virker det dog som et meget relevant indsatsområde.

På et tidspunkt hvor vi var ved at løbe tør for inspiration, og vores idéer kørte i ring, trak vi ordene ”Tågehorn” og ”Point”. Dette udløste en kort måbende pause, men så kom Finn med en fin pointe: Tågehornet er en gammel opfindelse, som kan siges kun at være henvendt til nogle få, men alle var altid nødt til at lytte til det. I dag forsøger man med teknologi at henvende meddelelser til langt mere specifikke og afgrænsede modtagere. At modtage en SMS kan være meget privat eller diskret, også selvom mange har ringetoner, der fint kan siges at være vor tids nye tågehorn. Trenden går afgjort den vej, men hvad er næste skridt?

Samtalen om henvendte lyde ledte os videre ud i en anden type snak om arkitektur. Hvad kan man gøre for at tydeliggøre de lyde, vi er nødt til at høre, og dæmpe dem vi gerne vil undgå? Vi dvælede lidt ved en snak om simulationssoftware, der kunne hjælpe ingeniører og arkitekter, men jeg tror ikke, at nogen af os var nok inde i emnet.

Til gengæld ligger der måske en anden idé og svæver: Der kan sagtens være en masse praktiske hensyn, der gør det svært for Jakob og co. at realisere ECHO i Atrium, men måske kunne grundprincipperne anvendes i lidt mindre målestok i en helt anden sammenhæng. Idéen om lydlommer på bestemte afgrænsede lokaliteter og muligheden for at flytte rundt på dem via reflekterende spejle har bestemt en bredere anvendelsesmulighed. I ankomsthaller og lignende er de visuelle informationer altid distribueret rundt på mange små skærme rundt omkring, mens lyden er centraliseret i få højttalere, hvis output kvæles i klang fra rummet. Dette er egentlig paradoksalt, da et visuelt indtryk skal opsøges og vælges til, mens lyden har en mulighed for at afbryde.

Lyd som trigger – lyd som støj

Lyd kan afbryde som en alarm, der får dig til at stoppe op og slippe, hvad du end har gang i og foretage dig noget helt andet, som en baby, der græder, eller en kedel, der hyler. På samme måde kan også stilhed virke hæmmende. Det er irriterende at sidde i en larmende restaurant eller café, men hvis den er alt for stille, kan man næsten mærke, hvordan væggene har ører. Stilhed er højtidelighed, mens støj giver os noget at gemme os gemme os bag. Her er det sjovt at overveje fx stemning og adfærd til koncerter med hård rock eller techno.

Hvordan kan lyd eller ikke-lyd udløse forskellig adfærd?

Vi kom også ind på emnet udfasning, som er en af de nye, hotte features ved hovedtelefoner, der dæmper omgivende støj ved at udsende lydbølger i modfase. Vi forestillede os ”den stille sofa”, men kom jf. overvejelserne om stilhed til at spekulere på, om en sådan sofa ville være rar eller uhyggelig.

Her kom vi også på, hvordan vores krop indimellem udsender ufrivilligt støj, og sjovt nok har det en beroligende effekt, når offentlige toiletter spiller musik eller indspillede digtoplæsninger. Der er nok en grund til, at det hedder ”pinlig tavshed”.

Overvejelserne omkring støj affødte en interessant diskussion om, hvorvidt det var vedvarende eller omskiftelig støj, der var det mest stressende, og om naturlige ’støjlyde’ var mere afslappende end ’kunstige’. I forskningsøjemed kunne en eller anden form for kategorisering være ret interessant. På et udviklingsområde kan man så efterfølgende spekulere i, hvordan vi kan omdanne støj fra én til en anden kategori.

Feedback og friktion

Feedback kan være mange ting også indenfor lyd, men denne samtale havde sit primære omdrejningspunkt i en ret afgrænset problemstilling: Hvordan artikulerer vi ventetid. Hvordan er computeren færdig med at rendere? Gik det godt? Hvornår er vaskemaskinen færdig? Og hvordan vil jeg gerne informeres undervejs? I nogle tilfælde kan et lille bip på telefonen være den bedste made, men informationen kan også komme via billeder og tekstbeskeder. Kan vi kortlægge hvilke situationer, der indbyder til bestemte former for feedback?

Feedback kommer også i mere direkte fysisk form. Vi kan lide det lille klik, når vi drejer på en knap. Den lille indikation af, at vi har gjort den tilstrækkelige indsats, og at apparatet virker.

Feedback kan være den lille friktion, der opstår, når vi møder verden. Følelsen af fødderne, der rammer et trappetrin. Det lille bump, når vi stiller noget fra os. Lyden af friktion ligger ofte i grænselandet mellem feedback og støj, mellem navigation og irritation. Lyden af friktion er en artikulation af transformation. Overførsel fra fingerbevægelse til tone eller ord på papir. Det er en indikator af rum, kraft og tekstur. Lyd er bevægelse utrykt over tid.

Det er et centralt element i design at beslutte, hvor friktionen skal dæmpes eller forstærkes, akkurat som i kommunikation, hvor man skal afveje information og støj. Kan denne problematik også tænkes ind i andre videnskabelige, kommercielle eller kunstneriske tiltag?

Opfølgende tanker

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Thu, 12 Oct 2006 09:34:00 +0000

Sound Forum Øresund har som et af sine formål at iværksætte og støtte innovative projekter af både kunstnerisk, forskningsmæssig og kommerciel karakter og skabe synergi på tværs af sektorer og landegrænser. Men hvordan identificerer og optimerer man egentlig mulighederne for innovation?

Den tjekkiske psykolog Mihalýi Csikszentmihalýi har opstillet en analysemodel, som er en god hjælp til at besvare i hvert fald en del af dette spørgsmål. Han mener, at man bedst kan beskrive kreativitet som en interaktion mellem tre systemer: Person, Domæne og Felt.

Personen er den, der har til opgave at producere variationer. Der er derfor vigtigt, at denne kan generere mange forskelligartede variationer og desuden er i stand til at orientere sig i både felt og domæne for at se, hvad der er muligt og relevant. Her er det centralt at kigge på kognitive processer og arbejdsvaner.

Domænet er et symbolsk system af regler, der repræsenterer tanke og handling. Dets funktion er at bevare ønskelige variationer valgt af feltet og transmittere dem til personer. Et domæne er en analytisk konstruktion, som både dækker over større symbolsystemer som musik og matematik og over afgrænsede diskurser, der former normer og konventioner indenfor et bestemt genrefællesskab eller fagområde.

Feltet er summen af interessenter i domænet og er således et socialt fællesskab, der har til opgave at bestemme domænets struktur, bevare og udvikle det. De fleste felter består af positioner med forskellig status, og dets struktur vil således typisk være resultatet af en forhandling af værdier indenfor domænet. En forhandling kan være erhvervslivets kamp om markedspositioner eller kulturmiljøets afvejning af legitimeringsprincipper som fx populisme vs. kunstens autonomi.

Workshoppen set i forhold til modellen

Hvis man kort skal betragte workshoppen igennem denne optik, kan man sige, at vi via nye regler og en ny setting indledningsvist skabte et midlertidigt rum, som frigjorde deltagerne fra deres vante roller og lod dem producere en masse variationer gennem nye koblinger af deres domænerelevante viden. Konceptudviklingen lod vores Personer inspirere hinanden til at orientere sig i Domænet på en ny måde, der skulle synliggøre nye stier, muligheder og behov. At vi koncentrerede os mindre om Feltet var i første omgang et forsøg på at løse op for den vanetænkning, som typisk opstår, hvis man tager for mange praktiske og sociale hensyn tidligt i processen.

Nå man undersøger et Domæne er det vigtigt at kortlægge, hvilke variationer der passer til domænets struktur på det givne tidspunkt, og det er efter workshoppen og de indledende møder med partnerne ganske tydeligt, at Domænet (forskning og udvikling af lydlige oplevelser) er mere end klar til at optage den rigtige idé til et interaktivt system eller interface. Domænet er præget af følgende trends.

Vi vil have brugeren i spil og give ham eller hende mulighed for at udtrykke sig.
Vi vil lede folk igennem informationsstrømmen og hjælpe dem til at skelne information fra støj.
Vi vil øge muligheden for at mennesker kan agere frit eller i hvert fald fokuseret enten med hinanden via et system live eller via et system som et ’værk’ skabt på et andet tidspunkt af et andet menneske.

Tager man et kig på oplevelsesindustrien i dag, er der masser af eksempler på services, der opnår ovenstående mål: MySpace, Google, Skype og diverse former for computerspil. Men det er som om, at vi intuitivt ved, at auditiv kommunikation potentielt rummer større oplevelser end muligheden for at søge i databaser af fikserede filer, høre to-dimensionelle stemmegengivelser eller aktivere en endeløs række samples med MIDI-styrede lydeffekter. Den digitale verden er stor, og jeg vil tage det forbehold, at jeg helt sikkert overser et eller andet genialt, men umiddelbart virker det som om, at der er plads til flere gode idéer.

Feltet

For at der er tale om innovation og ikke bare en skør idé, er det nødvendigt, at det nye koncept eller produkt optages af Feltet. Når man undersøger et Felt, kan man forsøge at identificere de forskellige interesser, der er på spil, og de kræfter, der af forskellige årsager søger enten at bevare eller ændre domænets struktur. Man kan desuden undersøge dets kapacitet i forhold til antallet af variationer, dets anerkendelseskriterier og dets autonomi i forhold til andre felter. Dette kan hjælpe til lidt lettere at overskue, hvordan en idé passer ind i de eksisterende strukturer.

Nu vil jeg ikke gentage mine tidligere indlæg alt for meget, men kigger man på den danske side, er KU allerede i gang med et samarbejde med DR, hvor der arbejdes både med lyddesign og e-læring, og jeg kan i samme ombæring nævne, at jeg mødes med repræsentanter for DELTA og Den Grafiske Højskole senere på måneden, hvor vi skal diskutere design af lyd til interfaces.

Denne kobling er på idéplanet heller ikke langt fra samarbejdet mellem OTEE og Open Space, der er ude i en form for musikalsk, spilbaseret edutainment, som også har lyd og interface design som et centralt område, der kræver konkret udviklingsarbejde. Et godt software vil tillige kunne anvendes i formidlingen af Museet for Samtidskunsts dokumentationssamling, og installeres dette i en fornuftig fysisk inkarnation, kan denne eller lignende sagtens bruges som en attraktion i biennalen Sound Around næste efterår.

Som jeg ser det, kunne man overveje at etablere en innovationsgruppe med en plan, der går fra softwareprototyper i foråret til udviklingen af mere endelige produkter hen imod efteråret. I foråret vil en prototype kunne præsenteres ved eventen Sound Days, som vi meget gerne vil gå sammen med Danish Sound Design om at arrangere.

Ja, mulighederne er mange, men hvis man for alvor skal undersøge, hvordan de konkrete koncepter optages i Feltet, er det også nødvendigt at analysere, hvor idéerne møder modstand. Men den opgave ligger udenfor de planlagte mål med denne workshop og må vente til lidt senere. Indtil videre vil vi fortsat følge op på de foreløbige resultater og se frem imod den næste, som afholdes i Malmø den 3. november.

Vi ses!

Rethinking Sound-in-Context, part I

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Thu, 12 Oct 2006 09:32:00 +0000

Materialet bestod på denne dag dels af partnernes forberedte koncepter dels af idéer fra vores brainstorm. Dette indlæg omhandler partnernes oplæg.

Uwes projekt, Det Auditive Klasseværelse, er i først omgang et kursus, der er begrænset til ca. 10 overbygningsstuderende, der lærer og opøver kompetencer i forhold til produktion af journalistisk orienterede lydmontager. Konceptet sikrer en dokumentation og teoretisk bearbejdning af genren Lydfortællinger samtidig med, at der produceres nyt, kvalificeret indhold.

Tiltaget virker måske umiddelbart af relativt begrænset omfang, men den fine udnyttelse af de tilgængelige resurser hos både KU og DR åbner for flere mulige spin-offs. Det både praktiske og teoretiske aspekt kan danne et springbræt for en bredere uddannelse indenfor IT og Lyd, som kunne realiseres som et samarbejde mellem KU, DR og svenske medier og universiteter. Dette kræver dog god planlægning og seriøse folk, der i forvejen har de akademiske og tekniske kompetencer til at lave den rette pamflet af kurser.

Det intense arbejde med e-læring giver også nye didaktiske indsigter, og man kunne sagtens forestille sig en del opfølgende teori- og produktudvikling, der går i dybden med formidling og samarbejde via webinterfaces.

Den digitale mediering står også centralt i Open Space og OTEEs samarbejde. OTEEs lyd-engine står i første omgang frem som en del af et spildesign, men der skal ikke meget fantasi til at se fordelene i interaktiv realtime processering i andre sammenhænge. Styring af flere lydkilder kan også virke i live koncerter eller telekonferencer, og måske kan man forestille sig en kobling med Uwes auditive klasseværelse i relativt komplekse virtuelle læringsmiljøer.

Egentlig behøver det ikke engang at foregå på Nettet. Jakobs idé om interaktive spil, hvor deltagerne manipulerer med Nørgårds uendelighedsrækker kunne også foregå på en udstilling, og så er denne idé ikke langt fra et koncept, som jeg diskuterede med vores partnere fra Museet for Samtidskunst. Her var idéen blot knyttet til John Cage.

Brainstorm og konceptudvikling

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Wed, 11 Oct 2006 19:59:00 +0000

En stor del af tiden på workshoppen blev brugt på at udvikle nye idéer til projekter med fokus på lyd. Foruden de helt konkrete idéer var formålet med denne aktivitet at afsøge nye stier indenfor domænet og se, på hvilke områder vores forskellige samarbejdspartnere kunne forene deres interesser.

Kort fortalt udspillede arbejdet som en proces, hvor vi genererede en stor mængde løse, kort beskrevne idéer, som vi siden kombinerede på forskellige måder, så de kunne afføde nye tanker og idéer til mere omfattende koncepter for både forskning, kunst og produktudvikling. Ved denne seance kom en stor del af idéerne til at centrere sig omkring produktudvikling, men undervejs affødte processen også diskussioner af mere filosofisk karakter.

Download video af en løssluppen samtale om lyden af friktion

Nedenfor følger en gennemgang processen, mens næste indlæg indeholder en kort refleksion over nogle udvalgte formationer af idéer.

Processen

Workshoppens titel var ”Rethinking Sound-in-Context”, og vores udgangspunkt var at reflektere over, hvordan vi oplever lyd i forskellige situationer. Vi startede derfor med en fri brainstorm, hvor vi på post-its hver især nedskrev idéer, der knyttede sig til forskellige kategorier af oplevelser med lyd:

Sound as an annoyance
Sound as a community
Sound as a marker/signifier
Comforting sounds
Interplay with other senses

(Oversat: Lyd som gene, lyd som fællesskab, lyd som social og spatial markør, lyd som trøst, og lyd i samspil med andre sanser.)

Ved samme lejlighed udfyldte deltagerne desuden hver en håndfuld post-its med tilfældige ord.

Her er lidt indhold fra et par af de udfyldte sedler:

Baby
Lullaby

3D sound design software for architects
Creating calming sounds for stressful situations
Sound of a product when it’s working (feedback sound)
Sound as carrier of information about special placement in 3D virtual environments
Concert through the internet
The ear as the slave of the eye
Alert-sounds from a computer
Improvement of sound in electronic presentations
Sound as a story teller
Phase inversion on industrial machinery to reduce unwanted noise
Relaxing soundtracks in stressful public places (post office/train station etc.)

Efter at sedlerne var blevet udfyldt, satte deltagerne dem op på en tavle i små klynger i forhold til, hvordan den enkelte intuitivt så en relevans. Vi sluttede denne seance af med en diskussion af idéernes placering og samlede nogle klostre med forskellige overordnede temaer, der næsten som et koordinatsystem med to akser placerede sig mellem fysisk og virtuelt rum på x-aksen og irritation og behag på y-aksen.

Anden del af udviklingsarbejdet gik ud på at arbejde videre med klostrene, der blev pillet ned fra tavlen og samlet i bunker. Denne fase foregik ved, at vi i relativt kortvarige runder trak to kort fra en bunke og kombinerede den med et tilfældigt ord. Disse ofte skæve sammenstillinger af ord og idéer satte gang i fantasien og affødte en del små narrativer om situationer, hvor der kunne være forskellige behov for en gentænkning af lyd i form af typisk nye services eller produkter. Hver runde bød på sine formationer af konceptidéer, som vi samlede i nye bunker sammen med vores notater.

Efter seks runder kiggede vi igen på vores nye bunker og lavede en prioriteret rækkefølge for, hvilke vi helst ville bruge tid på at videreudvikle og gav disse en ekstra tand. Til sidst udfyldte vi nogle ark med hjælpespørgsmål, der hjalp os til at indfange og evaluere koncepterne.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vores aktiviteter dannede en stor mængde af idéer og motiverede en række meget interessante samtaler. Bagefter var vi dog en lille smule i tvivl om, hvorvidt det havde været en god idé at bruge de tilfældige ord. Imod idéen kan det siges, at vi kom til at bryde rytmen i den ellers meget fokuserede kortlægning af vores idémateriale. På den anden side fremgik det også tydeligt af de udfyldte post-its, at vi fra start tænkte meget i de samme baner, og at der var brug for et eller andet kaoselement. Overordnet set synes jeg, at det kaotiske havde sin berettigelse, men måske havde været en god idé at se, hvor langt vi kunne være kommet, hvis vi havde startet konceptudvikling ud fra vores første formationer på tavlen og havde ventet med de tilfældige ord til lidt senere i processen.

Workshoppens deltagere: Projekter og mål

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Wed, 11 Oct 2006 19:52:00 +0000

Den første workshop i Sound Forum Øresund blev afholdt den 4. oktober i IT-væksthuset på 5te, ITU. Workshoppen var denne gang udelukkende bestående af partnere med dansk tilknytning, og vi håber på en større opbakning fra vores svenske partnere, når vi mødes i Malmø den 3/11.

En del af workshoppen handlede om at præsentere forummets partnere for hinanden og give dem mulighed for at fortælle om deres respektive idéer og projekter. Deltagerlisten var ikke strengt eksklusiv, og enkelte partnere havde indbudt andre mulige interessenter, der kunne komme med relevante præsentationer og bidrag til processen.

Samlet set var workshoppens deltagere en ganske energisk flok, der leverede en imponerende koncentreret indsats over hele linjen. Det var desuden fælles for dem, at de alle var godt ude af starthullerne med hver deres arbejde, og det havde bestemt ikke skadet, hvis workshoppen også havde været besøgt af partnere med en lidt mere afventende interesse, som så kunne have meldt ind med mindre bidrag til nogle af de eksisterende projekter. Men det kan selvfølgelig nås endnu!

Her følger en kort opsummering af workshoppens deltagere og deres forskellige projekter.

Dagens deltagere

Uwe Wollin er centerleder for Academic Support Center, Det humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han arbejder i øjeblikket med en at udvikle en ny uddannelse, der fokuserer på en journalistisk montage af lyd. Her inkorporeres e-læing som et centralt aspekt.

Jakob Goetz er projektleder af Open Space, der er et nyt tiltag under det danske statslige pladeselskab Dacapo Records. Dacapo varetager formidlingen dansk kompositionsmusik, der ikke kan klare sig på markedsvilkår; og Open Space har til formål at formidle ny musik på Internettet. Jakob er desuden aktiv som komponist.

Jakob havde inviteret sin samarbejdspartner Nicholas Francis til at komme og levere en kort præsentation. Nicholas arbejder for det danske softwarefirma OTEE, der er ved at lave et projekt om real time processering af interaktiv lyd.

Stefania Serafin er associate professor ved Medialogy Aalborg University Copenhagen. Hendes hovedområde er lydsyntese, interaktiv lyd og interfaces.

I Stefanias selskab kom også hendes studerende Steven Gelineck. Han har en baggrund som musiker/sangskriver, og han er ved at færdiggøre sin master, hvor han blandt andet er interesseret i den rørlige, fysiske side af at arbejde med digital musik og lyd.

Finn Markwardt har i mange år været lyddesigner og klipper for bl.a. Danmarks Radio. Nu arbejder han for Mastermind Music, der leverer musik og lyddesign til bl.a. flere former for udstillinger og events. I denne sammenhæng kom han som repræsentant for Danish Sound Design, der er en interesse- og netværksorganisation, som både idémæssigt og i praksis springer fra samme kilde som SFØ. DSD har som formål at tænke lyd på tværs af brancher, institutioner og situationer, og de ønsker både at bistå innovationsarbejde og events. Organisationen, hvis sekretariat huses af DELTA, består af en kerne på 6-8 mand og kører med støtte fra ca. 80 enkeltpersoner og virksomheder.

Præsentationer og oplæg til projekter

Jakob Goetz præsenterede kort to oplæg.

Det første er et tiltag under Open Space, som er et samarbejde med rettighedsorganisationen Koda om at udvikle et tredimensionelt præsentationsværktøj a la Google Earth på Nettet, som skal lade folk gå på opdagelse i landets komponisters arbejde. Herunder skal der ligge interaktive services som fx muligheden for at manipulere med uendelighedsrækker via software. Projektet kan forenes med forskellige former for forskning i både musikhistorie, interface design og i det hele taget lyd og interaktive elementer.

Ud over arbejdet på Open Space er Jakob kurator for biennalen Sound Around. I denne forbindelse forsøger han i øjeblikket at stable det ambitiøse kunstprojekt ECHO på benene. Kort fortalt er ECHO en installation i Atrium på Det kongelige bibliotek. Værket består af en stor ophængt sølvkugle, der reflekterer stråler af lyd fra retningsbestemte højttalere. Når kuglen bevæger sig, kan bibliotekets besøgende følge lyden af uddrag af fortællinger som stier rundt på gulvet.

Download Jakobs præsentation af ECHO

Uwes oplæg var af en noget anden karakter.

I øjeblikket er DR, Institut for Kunst og Kulturvidenskab og Akademisk support center, Humanistisk Fakultet ved at udvikle en ny uddannelse i teori og metode omkring den journalistiske genre Lydfortællinger, der er en afart af radiomontage. Kurset er et overbygningskursus takseret til 15 ECTS. Det består af både forelæsninger og praktisk arbejde med produktion, og de studerende kommer her til at arbejde projektorienteret med at producere indslag for DR. Herunder samarbejdes med Adobe, der leverer en af betaversion af en Breeze-server, hvor man kan dele skærme, vejlede og redigere online.

Download video af Uwes præsentation

Uwe forestiller sig desuden følgende mulige spin-offs:

Et samarbejde med LU og K3 om dansk og svensk master i lyd indenfor: Ingeniør og hardware, Design og Business.

Teoridannelse som kan anvendes i forbindelse med lyddesign. Fx af 3D lyd til virtuelle læringsmiljøer.

Kunstneriske projekter.

Underprojekter hvis behov for tekniske løsninger kan stille nye krav til producenter af hardware og software.

Nicholas Francis’ projekt, der er et samarbejde mellem Over the Edge og DTU går ud på at udvikle en ny software sound engine, der sikrer en automatisk afbalancering af kilder til lyd i interaktive virtuelle miljøer. Med en meget lav processorbelastning tillader systemet en real time processering af lyd fra alle kilder, så spildesignere kan scripte et fornuftigt miks trods relativ høj frihed og uforudsigelighed i den faktiske lyd i det enkelte spil. Det kan let tænkes, at et sådant system også kan anvendes i mange andre sammenhænge.

Download video af Nicholas’ præsentation

Workshoppen: Motivation, mål og resultater

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Wed, 11 Oct 2006 19:34:00 +0000

September var min første hele måned som projektleder. Det var en måned med mange møder med finansierende partnere, der hurtigt viste sig at være en gruppe ret forskellige mennesker med mindst lige så forskellige mål med projektet eller idéer om, hvad det hele gik ud på. Dertil kom, at de fleste sad i meget forskellige ansættelsesforhold på forskellige institutioner, som havde hver deres dagsordner, strukturer og muligheder. Foruden de finansierende partnere, der primært var tilknyttet offentlige institutioner indenfor forskning og formidling, ventede forude et felt af mulige eksterne partnere, der kunne være alt fra store elektronikproducenter til små, excentriske kunstnere.

Min opgave, som i al sin enkelthed gik ud på at få disse ulige størrelser til at spille sammen, syntes til tider frustrerende uoverskuelig, men efterhånden som jeg nåede igennem møderne, blev det gradvist tydeligt, hvordan alle trods forskellige dagsordner delte den samme passion: En fascination af sanselighed og en nysgerrighed omkring netop lydens evne til at nå vores bevidsthed på sin egen særlige og indimellem helt mystificerende måde. Enhver kontakt, jeg fik, bød på nye overraskelser og tusind ting, der skulle forklares, men de mange samtaler bød også altid på nye indsigter og inspiration. Jeg blev efterhånden klar over, at partnerne i praksis ville kunne arbejde sammen uden egentlig at flytte sig ret langt fra deres egne interesseområder, og jeg begyndte at håbe på, at de, så snart de sad i samme rum, let kunne se, hvordan de kunne inspirere hinanden.

Aktiviteter og mål

Workshoppen den 3. oktober havde titlen ”Rethinking Sound-in-Context” og var centreret omkring to typer aktiviteter:

1) Partnerne skulle møde hinanden personligt og have mulighed for at præsentere deres idéer og projekter.

2) De skulle indgå i en konkret udvikling af idéer og dermed afsøge nye stier og koblinger af interesseområder indenfor området ”lyd i kontekst”.

Udover at styrke kommunikationen og netværket indenfor partnergruppen havde workshoppen også til formål at gøre det klarere for både deltagerne og jeg, hvordan partnernes interesser kunne kobles med hinanden og med andre aktører i projektet.

Resultater

En del af workshoppen var planlagt til at handle om at skue fremad mod mere konkrete projekter, og jeg havde håbet, at arbejdet var endt i etableringen af mindst én decideret vedblivende innovationsgruppe, men dertil var deltagerantallet for sparsomt, og det blev hurtigt klart, at tiden var bedre brugt til andre aktiviteter. Læs mere om deltagerne i indlægget ”Workshoppens deltagere: projekter og mål.”

Det meste af udviklingsarbejde på workshoppen udspillede sig på et relativt abstrakt idéplan. Der blev derfor ikke udtænkt helt endelige, flyvefærdige koncepter foruden de, som deltagerne havde forberedt på forhånd, men det var tydeligt, at de ikke havde svært ved at tale sammen og inspirere hinanden. Dagens arbejde gav i hvert fald mig nye vinkler på, hvordan man kunne udvikle konkrete innovationsprojekter. Læs mere om dette i indlægget ”Opfølgende tanker”.

Alt i alt var både jeg og projektmedarbejder Kristoffer Andersson ganske tilfredse med resultaterne af den første workshop. Det er dog klart, at vi i nogle af projektets senere workshops i højere skal fokusere på, hvordan vi får idéerne relateret til et videre praktisk arbejde.

Introduktion: Om Sound Forum Øresund

noreply@blogger.com (Diginet Oresund blog) — Wed, 11 Oct 2006 19:28:00 +0000

For de fleste af os er lyd en uundgåelig del af vores oplevelse af verden. Lyd er en omsluttende helhed, der indtager krop og rum, og indtrykkene lader sig ikke bare frit vælge fra. Oplevelser af lyd er tæt forbundet til vores følelser. Lyd giver os glæde og tryghed, ny energi, irriterer og skræmmer, advarer os, markerer steder og begivenheder, og lader os udtrykke fællesskaber.

Lyd spiller således en stor rolle på en lang række områder fra underholdningsindustri til arkitektur, undervisning, arbejdsmiljø og sundhedsvæsen. Et bevidst arbejde med lydlige aspekter af teknologier, designs og services er derfor ikke kun interessant for en afgrænset industri eller kunstverden, men ny brug af lyd kan gøre livet lettere, tryggere og sjovere i mange situationer.

Sound Forum Øresund er et nyt EU støttet projekt, der har til formål at arbejde bevidst med at styrke kommunikationen mellem danske og svenske lydaktører. En del af projektets aktiviteter går derfor ud på at iværksætte og støtte innovative projekter af både kunstnerisk, forskningsmæssig og kommerciel karakter og skabe synergi på tværs af sektorer og landegrænser.

Download video af præsentation fra workshoppen